You can not select more than 25 topics
Topics must start with a letter or number, can include dashes ('-') and can be up to 35 characters long.
174 lines
7.9 KiB
174 lines
7.9 KiB
<chapter id="definitions">
|
|
<chapterinfo>
|
|
<authorgroup>
|
|
<author
|
|
><firstname
|
|
>Anne-Marie</firstname
|
|
> <surname
|
|
>Mahfouf</surname
|
|
> <affiliation
|
|
> <address
|
|
><email
|
|
>annma@kde.org</email
|
|
></address>
|
|
</affiliation>
|
|
</author>
|
|
<author
|
|
><firstname
|
|
>Raphael</firstname
|
|
> <surname
|
|
>Langerhorst</surname
|
|
> <affiliation
|
|
> <address
|
|
><email
|
|
>raphael.langerhorst@kdemail.net</email
|
|
></address>
|
|
</affiliation>
|
|
</author>
|
|
&erik.kjaer.pedersen.role;
|
|
</authorgroup>
|
|
</chapterinfo
|
|
>
|
|
<title
|
|
>Definitioner</title>
|
|
|
|
<sect1 id="gantt">
|
|
<title
|
|
>Gantt-diagrammer</title>
|
|
<para
|
|
>Et Gantt-diagram er en populær type af bjælkediagrammer som har formålet at vise hvornår aktiviteter eller opgaver indtræffer tidsmæssigt. Selvom Gantt-diagrammet ikke oprindelig angav forholdet mellem aktiviteter, er dette blevet sædvanligere i nuværende brug eftersom både tid og indbyrdes afhængigheder mellem aktiviteter kan identificeres. </para>
|
|
<para
|
|
>I projekthåndtering kan et Gantt-diagram vise hvornår projektets arbejdspakker begynder og slutter, sammendragselementer (vises) eller afhængigheder mellem arbejdspakker (vises ikke). En arbejdspakke defineres som den mindste opgave som følges op som en del af projektindsatsen. Opgaverne vises på en side som bjælker. Siden er udlagt på en sådan måde at tiden øger når du bevæger dig henover siden. Starttid og dato for en opgave angives af stedet på siden hvor bjælken begynder, og dets varighed angives af bjælkens længde. </para>
|
|
<para
|
|
>Efter Gantt-diagrammer oprindelig blev introduceret er de blevet en industristandard som et nøgleværktøj i projektstyring til at repræsentere faser, aktiviteter og opgaver som er skemalagt som en del af et projekts arbejdsfordelingsstruktur eller tidsfordeling af opgaver. </para>
|
|
<para
|
|
>Diagrammets oprindelige format blev udviklet af Henry L. Gantt (1861-1919) i 1910 (se <quote
|
|
>Work, Wages and Profit</quote
|
|
> af H. L. Gantt, publiceret af Engineering Magazine, NY, 1910). </para>
|
|
</sect1>
|
|
|
|
<sect1 id="wbs">
|
|
<title
|
|
>Arbejdsfordelingsstruktur</title>
|
|
<para
|
|
>I projektstyring er arbejdsfordelingsstrukturen en udtømmende, hierarkisk (fra generelt til specifik) træstruktur af leverancer og opgaver som skal udføres for at færdiggøre et projekt. </para>
|
|
<para
|
|
>Formålet med en arbejdsfordelingsstruktur er at identificere arbejdspakker (selve punkterne som skal udføres i et projekt). Derfor tjener arbejdsfordelingsstrukturen som grundlag for en stor del af projektets planlægning. </para>
|
|
<para
|
|
>En nyttig tommefingerregel er at alle projekter kan deles op i mellem 10 og 20 opgaver. </para>
|
|
<para
|
|
>En arbejdsfordelingsstruktur er et meget sædvanligt projektstyringsværktøj. Mange af USA's statslige arbejdsopgaver kræver arbejdsfordelingsstrukturer. </para>
|
|
<para
|
|
>Se afsnittet <xref linkend="configure-wbs"/> for at lære dig hvordan en arbejdsfordelingsstruktur indstilles. </para>
|
|
</sect1>
|
|
|
|
<sect1 id="float">
|
|
<title
|
|
>Decimaltal</title>
|
|
<para
|
|
>I projektstyring repræsenterer den flydende tid den tid som en arbejdspakke i et projektnetværk kan forsinkes uden at forårsage en forsinkelse af: <itemizedlist
|
|
><listitem
|
|
><para
|
|
>efterfølgende arbejdspakker (frit flydende tid)</para
|
|
></listitem
|
|
> <listitem
|
|
><para
|
|
>projektets færdigdato (total flydende tid).</para
|
|
></listitem
|
|
></itemizedlist
|
|
> Den flydende tiden kaldes også sommetider slack. </para>
|
|
</sect1>
|
|
|
|
<sect1 id="task">
|
|
<title
|
|
>Opgave</title>
|
|
<para
|
|
>En opgave er en del af et projekt som skal udføres indenfor et defineret tidsrum. Opgaver kan linkes sammen for at oprette afhængigheder. </para>
|
|
<para
|
|
>Opgaver finder sted over en tidsperiode og forbruger generelt ressourcer. </para>
|
|
<para
|
|
>En opgave angives som kritisk når den har en flydende tid med nul eller negativ værdi. </para>
|
|
<para
|
|
>Hver opgave i &kplato; har en opgaveidentifikation, et navn og en ansvarshavende. Tiden, omkostningen og tildelte ressourcer kan også indstilles i dialogen <guilabel
|
|
>Opgaveindstillinger</guilabel
|
|
>. </para>
|
|
<para
|
|
>En delopgave er alle knuder i arbejdsfordelingsstrukturen som har en overliggende opgave.</para>
|
|
|
|
</sect1>
|
|
|
|
<sect1 id="resource">
|
|
<title
|
|
>Ressource</title>
|
|
<para
|
|
>En ressource er et punkt som kræves for at færdiggøre en opgave. Ressourcer kan være personer, udrustning, finansiering eller noget andet som kræves for at udføre projektarbejdet. Ressourcer kan være tilgængelige i en begrænset tid (f.eks. en ansat som arbejder 8 timer pr dag, 5 dage pr uge). </para>
|
|
<para
|
|
>Tilgængeligheden er defineret af <link linkend="calendar"
|
|
>kalendere</link
|
|
>. </para>
|
|
<para
|
|
>I &kplato; er ressourcer enten personer (arbejde) eller maskiner/enheder (materiale). </para>
|
|
</sect1>
|
|
|
|
<sect1 id="calendar">
|
|
<title
|
|
>Kalendere</title>
|
|
<para
|
|
>En kalender definerer på hvilket tidspunkt en <link linkend="resource"
|
|
>ressource</link
|
|
> er tilgængelig. </para>
|
|
<para
|
|
>Kalendere kan enten være en sædvanlig arbejdsuge eller særlige arbejdstider som kan defineres individuelt for hver dag. Dette tillader meget fin kontrol over tilgængeligheden af ressourcer. </para>
|
|
<para
|
|
>Hver <link linkend="resource"
|
|
>ressource</link
|
|
> hører sædvanligtvis sammen med en kalender. </para>
|
|
<para
|
|
>I &kplato; kan du endog bruge hierarkiske kalendere. </para>
|
|
</sect1>
|
|
|
|
<sect1 id="milestone">
|
|
<title
|
|
>Milesten</title>
|
|
<para
|
|
>En milesten er en skemalagt begivenhed som symboliserer færdiggørelse af en vigtig leverance eller et sæt samhørende leverancer (som oftest markerer slutningen af en periode). En milesten er en aktivitet med varigheden nul og ingen indsats, dvs. intet arbejde hører sammen med en milesten. Den er et signal i arbejdsplanlægningen som angiver at noget andet arbejde er gjort færdigt. </para>
|
|
<para
|
|
>Sædvanligvis bruges en milesten som et kontrolpunkt i projektet for at kontrollere hvordan projektet gør fremad og genbekræfte arbejde. En milesten bruges også som et øjebliksbillede af firmaledelsen til at kontrollere projektets udvikling. I mange tilfælde er der en beslutning der skal tages ved en milesten. </para>
|
|
</sect1>
|
|
|
|
<sect1 id="critical-path">
|
|
<title
|
|
>Kritisk sti</title>
|
|
<para
|
|
>En sti er en serie sammenkoblede opgaver. I projektstyring er den kritiske sti følgen af arbejdspakker i projektnetværket med den længste sammenlagte varighed, hvilket afgør den korteste tid for at afslutte projektet. </para>
|
|
<para
|
|
>Den kritiske stis varighed afgør hele projektets varighed. Alle forsinkelser i en arbejdspakke på den kritiske sti påvirker direkte projektets planlagte færdigdato (dvs. der er ingen flydende tid på den kritiske sti). Hvis en opgave på den kritiske sti for eksempel forsinkes en dag, bliver hele projektet forsinket en dag (hvis ikke en anden opgave på den kritiske sti kan accelereres med en dag). </para>
|
|
<para
|
|
>Et projekt kan have flere parallelle kritiske stier. En yderligere parallel sti gennem netværket, med en sammenlagt varighed som er noget kortere end den kritiske sti, kaldes en underkritisk sti. </para>
|
|
<para
|
|
>Oprindelig betragtede metoden med kritiske stier kun de logiske afhængigheder mellem arbejdspakker. Et beslægtet begreb er den kritiske kæde, som også tilføjer ressourceafhængigheder. </para>
|
|
<para
|
|
>Metoden med kritiske stier blev opfundet af firmaet DuPont. </para>
|
|
</sect1>
|
|
|
|
<sect1 id="scheduling">
|
|
<title
|
|
>Skemalægning</title>
|
|
<para
|
|
>Skemalægning er processen som laver projektets skema baseret på projektdata såsom <link linkend="task"
|
|
>opgaver</link
|
|
>, <link linkend="resource"
|
|
>ressourcer</link
|
|
> og <link linkend="calendar"
|
|
>kalendere</link
|
|
>. Resultatet kan vises i et diagram, som et <link linkend="gantt"
|
|
>Gantt-diagram</link
|
|
>. &kplato; kan også oprette rapporter for et projekt. </para>
|
|
<para
|
|
>Der er oftest diverse skemalægningstilstande, såsom optimistisk, forventet og pessimistisk skemalægning. Når en opgave oprettes, kan yderligere procentuelle vurderinger for optimistisk og pessimistisk skemalægning angives. Disse indstillinger bruges senere for de forskellige skemalægningstilstande. </para>
|
|
<para
|
|
>Når et projekt skemalægges med &kplato; kan du vælge mellem optimistisk, forventet og pessimistisk skemalægning. </para>
|
|
</sect1>
|
|
|
|
</chapter>
|