<para><firstterm>Stjerner</firstterm> er gigantiske, sfærer der holdes sammen af deres egen tyngdekraft. De består (mest) af brint. Stjerner er også termonukleare motorer; dybt inde i en stjernes kerne, hvor massefylden er ekstrem og temperaturen når op på over 10 millioner grader celsius, sker kernefusionen. </para>
<para>Ja, solen er en stjerne. Den er det dominerende midtpunkt i vores solsystem. Sammenlignet med andre stjerner er vores sol ret almindelig; den virker så meget større og mere lysstærk fordi den er millioner af gange tættere på os end nogen anden stjerne. </para>
<para>Det korte svar er: Stjerner skinner fordi de er meget varme. Mere kompliceret er det i virkeligheden ikke. Ethvert objekt som opvarmes til tusinder af grader udsender lys, fuldstændig ligesom stjerner gør det. </para>
<para>Det er straks et sværere spørgsmål at besvare. Det sædvanlige svar er at stjerner får deres varme gennem de kernefusioner som foregår i deres indre. Dette er dog ikke den eneste årsag til stjerners varme, for de skal nødvændigvis være varme i forvejen før kernefusionen kan begynde. Fusionen kan kun opretholde den høje temperatur; den kan ikke gøre en stjerne varm til at begynde med. Et mere korrekt svar er, at stjerner er varme fordi de er kollapset. Stjerner bliver dannet af gasholdige skyer; når gasskyen kondenserer og danner en stjerne, frigives den potentielle tyngdeenergi, først som kinetisk (bevægelses-) energi og senere som varme efterhånden som tætheden vokser. </para>
<para>Stjerner har mange egenskaber tilfælles: De er alle kollapsede sfærer af varm, tæt gas (mest brint) og kernefusion foregår i- eller nær ved kernen i alle stjernerne på himlen. </para><para>Nogle stjerner viser dog store forskelligheder, i visse af egenskaberne, fra andre stjerner. De mest lysstærke stjerner skinner næsten 100 millioner gange klarere end de lyssvageste. Overfladetemperaturen på stjerner varierer fra bare få tusinde grader til næsten 50.000 grader celsius. Disse forskelligheder skyldes, for manges vedkommende, forskellen i stjernernes masse: tunge stjerner er både varmere og mere lysstærke end stjerner med ringe masse. Lysintensiteten afhænger også af stjernens <emphasis>udviklingsstadie</emphasis>. </para>
<para><indexterm><primary>Hovedsekvensen</primary></indexterm> Hovedsekvensen er det stadie i en stjernes udvikling hvor den fusionerer brint i sin kerne. Dette er det første (og længste) stadie i en stjernes liv (hvis man ikke medregner protostjerne-faserne). Hvad der sker med en stjerne når den løber tør for brint i sin kerne vil blive forklaret nærmer i artiklen om stellar udvikling (kommer snart). </para>
<para>En stjernes levetid kommer meget an på dens masse. Jo tungere stjerne desto varmere og mere lysstærk er den, hvilket betyder at den hurtigere vil forbruge sit brændstof. De største stjerner (omkring 100 gange så tunge som solen), vil forbruge deres brændstof på få millioner år; mens de mindste (omkring 10% af solens masse), med deres mere sparsommelige brændstofforbrug, kan skinne (om end svagt) i <emphasis>trillioner</emphasis> af år. Det er længere end universet har eksisteret til dato. </para>
