<para>Du finder &knode; i <guimenu>K</guimenu>-menuen under <guisubmenu>Internet</guisubmenu>. Menupunktet <guimenuitem>Knode</guimenuitem> starter programmet.</para>
<para>Hvis indgangen for &knode; ikke findes eller &knode; ikke ses på desktoppen efter et klik på menupunktet, så læs <link linkend="faq">Spørgsmål og svar</link>.</para>
<para>Vinduet viser menulinjen, værktøjslinjen under den og statuslinjen længst nede. Området mellem værktøjslinjen og statuslinjen er optaget af et tredelt vindue.</para>
<para>I delen øverst til højre, findes artikelvisningen. Den er tom for øjeblikket og viser ingen artikler. Direkte under artikelvisningen findes artikelvinduet. Indholdet i den markerede artikel ses der. Disse vinduer er også tomme for øjeblikket, eftersom der naturligvis ikke findes nogen artikler. Du behøver ikke blive forvirret, eftersom en del ting først skal indstilles. Dette dækkes i næste afsnit.</para>
<para>Vi begynder nu indstillingen af &knode;. De fleste indstillinger er ikke vigtige for daglig brug, men du bør vide hvilke indstillinger der er mulige og hvad de bruges til. Nogen springer måske over <quote>kom i gang</quote> kapitel, men de som foretrækker at komme i gang hurtigt bladrer kun lidt i håndbogen. For de øvrige, især dem som kun har lille eller ikke nogen erfaring overhovedet med nyhedsgruppelæsere, giver dette kapitel en chance for at udføre indstillingen helt og holdent, omend en del ting først bliver klare efterhånden.</para>
<para>Dialogen er opdelt i to dele: Til venstre findes en trævisning, hvor den øverste indgang <guilabel>Identitet</guilabel> allerede er fremhævet. Til højre ser du en tilsvarende dialog til indtastning. Disse indstillinger har at gøre med den identitet som du anvender i nyhedsgrupperne.</para>
<para>Hvis du allerede har indstillet dine personlige indstillinger i &kcontrolcenter; før du startede &knode; første gang, bliver de angivet her.</para>
<para>I feltet <guilabel>Navn</guilabel>, skriver du dit navn, <abbrev>f.eks.</abbrev> <replaceable>Emil Pedersen</replaceable> eller <replaceable>Anna Pedersen</replaceable>. Dette navn vises senere i alle nyhedsgrupper som afsender, og kan ses af hvem som helst.</para>
<para>I de fleste nyhedsgrupper, anses det for høfligt og passende at bruge sit eget rigtige navn. Andre nyhedsgrupper er mindre nøjeregnende med dette. Men der findes også tilfælde hvor man ikke vil bruge sit eget navn, <abbrev>f.eks.</abbrev> for nyhedsgrupper hvor man vil (og kan) tale om meget personlige ting uden at blive udstillet. Disse grupper omtaler som oftest at anonymitet for medlemmerne er udtrykkelig tilladt.</para>
<para>For disse særlige tilfælde, tilbyder &knode; indstillinger som kan justeres for hver individuel nyhedsgruppe. Yderligere information findes under <link linkend="group-identity">Lokale identiteter</link>.</para>
<para>Indtastningsfeltet <guilabel>Organisation</guilabel> er valgfrit og behøver ikke udfyldes. Du kan <abbrev>f.eks.</abbrev> indtaste navnet på dit firma eller din universitetsinstitution, hvis du anvender &knode; der. Hvis du lader dette felt være tomt, udfyldes det ofte senere af din internetleverandør.</para>
<para>E-mail-adressen som du skriver her, bruges som afsender i artikler, <abbrev>dvs.</abbrev> som den egentlige adresse på forfatteren, sammen med det rigtige navn (som angives i feltet <guilabel>Navn</guilabel>).</para>
<para>Feltet <guilabel>E-mail-adresse</guilabel> vises når nogen vil svare dig via e-mail. E-mailen sendes til adressen som skrives her. Mange nyhedsgruppelæsere viser afsenderadressen sammens med navnet i artiklens hoveddel.</para>
<para>Bemærk at e-mail-adressen kun bruges kun til at svare dig hvis feltet <guilabel>Svar-adresse</guilabel> ikke er udfyldt. Hvis dette er tilfældet, bliver feltet <guilabel>E-mail-adresse</guilabel> ignoreret for svar og adressen som angives under <guilabel>Svar adresse</guilabel> vil blive brugt.</para>
<para><guilabel>Svar adresse</guilabel> tilbyder muligheden for at indtaste en anden adresse end din afsenderadresse for e-mail. Hvis nogen svarer dig via e-mail, vises denne adresse som svar adresse i svaret. Et eksempel på brug af <guilabel>Svar adresse</guilabel> ville være at du skriver artiklen på kontoret om dagen, men vil tage imod svaret i din indbakke hjemme, eftersom din chef også læser din e-mail.</para>
<para>Visse nyhedsgruppelæsere indstiller dette til en ugyldig e-mail adresse med vilje, for at forhindre at der modtages spam-post. Det der kan ske dog, er at en læser sender e-mail til denne ugyldige adresse, som du derfor aldrig modtager. Du bør angive dette i brevfoden.</para>
<para>Feltet <guilabel>Underskriftsfil</guilabel> afgør hvilken fil tilføjes til sidst i alle dine artikler. Feltet er kun aktivt hvis tilvalget <guilabel>Brug underskrift fra fil</guilabel> er markeret.</para>
<para>Underskriftsfilen er en enkel tekstfil, som ikke skal indholde mere endnu fire linjer. Den kan <abbrev>f.eks.</abbrev> indeholde en reference til din hjemmeside med tilsvarende link, din postadresse med telefonnummer (som så naturligvis bliver synlig for hele verden med hver artikel) eller blot et smart citat. Underskriften er dit kendemærke, så at sige, som markerer alle dine artikler. Derfor skal din underskrift ikke udformes sjusket eller irriterende for andre i det lange løb. En gammel vits som skal læses gang på gang bidrager ikke til sympati eller interesse fra øvrige abonnenter af nyhedsgruppen.</para>
<para>Du kan indtaste filnavnet for underskriftsfilen direkte, men det er bekvemmere at bruge knappen <guibutton>Vælg...</guibutton>. Dette viser en fildialog til at åbne en fil, og du kan bekvemt vælge underskriftsfilen med musen. Knappen <guibutton>Redigér fil</guibutton> lader dig redigere underskriften, efter du har valgt filen.</para>
<para>Hvis dette er aktivt, behandles underskriftsfilen ikke som en tekstfil, men som et program. Underskriftsfilen startes som et program, og udskriften bruges som underskrift. På denne måde kan du vælge en tilfældig underskrift, eller bruge fortune til at oprette et fedt citat hver gang.</para>
<para>Sørg også for at din <glossterm>underskrift</glossterm> heller ikke i dette tilfælde indeholder mere end fire linjer. En skillelinje er ikke nødvendig, eftersom &knode; indsætter den automatisk.</para>
<para>Du kan indstille identiteten individuel senere for hver af grupperne som du abonnerer på via dialogen <guilabel>Indstillinger</guilabel>. Du kan <abbrev>f.eks.</abbrev> angive en engelsk underskrift for engelske grupper, og en dansk for danske grupper. Bortset fra sproget, er det også muligt at have en sammenhængsafhængig underskrift, <abbrev>f.eks.</abbrev> din favoritopskrift en madlavningsgruppe eller navnet på dine tolv katte i en katteejergruppe.</para>
<para>Nu skal vi omtale for &knode; hvor vi henter nyheder og hvor vore artikler skal sendes hen. I trævisningen til højre, findes der en indgang som hedder <guilabel>Konto</guilabel>. Klik på den med musen. Da vises to delindgange. Vi vælger indgangen som hedder <guilabel>Nyheder</guilabel>, eftersom vi vil indstille en nyhedskonto først. Listen af konti er stadigvæk tom.</para>
<para>Feltet <guilabel>Navn</guilabel> kan udfyldes med hvad du vil. Teksten som du skriver kommer senere til at ses i mappevisningen. Du kan for eksempel indtaste navnet på din internetleverandør. I vort eksempel skriver vi navnet <userinput>Min nyhedskonto</userinput>.</para>
<para>Næste felt hedder <guilabel>Server</guilabel>. I modsætning til feltet <guilabel>Navn</guilabel>, er det ikke uvigtigt hvad du skriver her. Navnet på nyhedsserveren er fast og skal publiceres af din internetleverandør. Hvis du ikke kender navnet på nyhedsserveren, skal du have fat på det nu. Uden denne information kan du ikke læse nogen nyhedsgruppe. Hvis din internetleverandør ikke har en egen nyhedsserver, kan du bruge en offentlig. Universiteter sørger ofte for offentlige nyhedsservere.</para>
<para>I vort eksempel på en indstilling, skriver vi navnet <userinput>news.server.dk</userinput>. Du skriver selvfølgelig det rigtige navn på din nyhedsserver.</para>
<para>Næste felt, <guilabel>Port</guilabel>, har allerede en forvalgt værdi. Porten angiver, i grove træk, en datakanal hvor serveren lytter efter nogen som vil hente nyheder. Den har den forvalgte værdi 119, som passer i de fleste tilfælde. Derfor ændrer vi ikke den forvalgte værdi.</para>
<para>Tiden som du skriver her bruges hvis du har oprettet en tilslutning til nyhedsserveren, og af en eller anden grund ingen data modtages eller sendes til nyhedsserveren. Efter den angivne tid er overstået, lukker &knode; automatisk ned. Dette gør blandt andet at serveren slipper for unødige tilslutninger som ellers ville reducere tilgængeligheden for andre abonnenter. Det sikrer også at en internettilslutning som tilsluttes automatisk ikke beholdes unødigt selvom ingen data sendes eller modtages.</para>
<para>Denne indstilling er kun rimelig hvis man modtager og læser nyheder i tilsluttet tilstand. For lokale nyhedsservere har det næsten ingen betydning. Hvis denne ventetid er indstillet for kort, kan der opstå ventetider hvis du læser en længere artikel og ikke gør <quote>noget</quote> et stykke tid. &knode; har nu afbrudt tilslutningen til serveren efter tiden er udløbet, og skal oprette den igen.</para>
<para>Hvis denne ventetid er indstillet for højt, sløser du måske med tilslutningstid hvor du ikke gør noget (of måske gær din telefonregning større).</para></tip>
<para>Hvis &knode; er forbundet til nyhedsserveren, venter den ikke længere på et svar fra servere end tiden som angives her. Hvis denne periode overskrides, får du en tilsvarende fejlmeddelelse, eftersom serveren ikke svarer og &knode; afbryder tilslutningsforsøget.</para>
<para>Afhængig af kvaliteten på din internetkonto og den nuværende belastning på nyhedsserveren, kan der være travle perioder, så &knode; afbryder forbindelsen. Hvis dette sker ofte, skal du indstille denne tid til et højere værdi.</para>
<para>Hvis dette vælges, spørger &knode; desuden efter tilgængelige gruppebeskrivelser. De vises i dialogen <guilabel>Abonnér på nyhedsgrupper</guilabel>.</para>
<para>Der findes ikke en gruppebeskrivelse for hver gruppe, så der er ingen fejl hvis ingen gruppebeskrivelse vises når du senere abonnerer på en gruppe.</para>
<para>Tilvalget <guilabel>Serveren kræver godkendelse</guilabel> behøver kun at vælges hvis din nyhedsserver kræver et brugernavn og et kodeord når artikler hentes. Hvis dette er tilfældet, får du det at vide fra din internetleverandør eller serverens administrator.</para>
<para>Hvis du ikke ved med sikkerhed om denne mulighed er nødvendig, så glem det helt. Hvis du senere kommer ud for en fejl, kan du stadigvæk vælge det senere. Vælg ellers dette, og indskriv dit brugernavn under <guilabel>Brugere</guilabel> og tilsvarende kodeord under <guilabel>Kodeord</guilabel>.</para>
<para>Nu har du færdiggjort indstillingen af nyhedsgruppekontoen. Du bekræfter og gemmer dine indstillinger ved at klikke på knappen <guibutton>O.k.</guibutton>. Så snart du har gjort det, vises kontoen på listen med det navn som du tidligere indskrev under <guilabel>Navn</guilabel>. Og hvis du kigger nærmere, ser du at kontoen også vises i mappevisningen.</para>
<para>Du kan gå direkte til dialogen for at abonnere på nyhedsgrupper via knappen <guibutton>Abonnér</guibutton>. Men vi har mere at gøre, så ignorér den indtil videre. Der findes flere veje som fører til målet.</para>
<para>I kapitlet <link linkend="multiple-news-accounts">Håndtér flere nyhedskonti</link> lærer du hvordan man arbejder med flere nyhedskonti. Men først nøjes vi med denne. I de fleste tilfælde er en konto tilstrækkelig.</para>
<para>Du ser at denne dialog er meget lig dialogen til at indstille en nyhedskonto. Men hvorfor har vi brug for en e-mail-konto i en nyhedsgruppelæser?</para>
<para>Ind i mellem har du brug for at svare direkte til forfatteren af en artikel, uden at sende noget til nyhedsgruppen. Hvis du for eksempel vil give en meget personlig kommentar, eller vil rette en fejl. En gang imellem er et personligt brev mere passende end en offentlig bemærkning.</para>
<para>Dette er grunden til at &knode; sørger for muligheden for at svare via e-mail. Hvis du vil bruge denne funktion skal du omtale for &knode; hvordan e-mail skal sendes. Du behøver kun angive e-mail-serveren. Hvis du allerede har indstillet en e-mail-konto, ⪚ med &kmail;, kan du genbruge indstillingerne som er lavet der.</para>
<para>Hvis dette er aktivt, så anvender &knode; e-mail-programmet som er valgt i kontrolcentret. De øvrige valgmuligheder er så ikke aktiverede.</para>
<para>Navnet (adressen) på din e-mail-server som givet af din internetleverandør eller systemadministrator. Alt du behøver gøre her er at indtaste e-mail-serveren i feltet <guilabel>Server</guilabel>.</para>
<para>Du kan sende e-mail med en lokal e-mail-server. Hvis dette er tilfældet indtastes <emphasis>localhost</emphasis> i feltet <guilabel>Server</guilabel>.</para>
<para>Igen har feltet <guilabel>Port</guilabel> en forvalgt værdi. I dette tilfælde er det port 25. Du skulle ikke behøve at ændre dette, med mindre din internetleverandør har en meget eksotisk indstilling og siger at du skal gøre det. Vi ændrer det ikke i dette eksempel.</para>
<para>Denne værdi er vigtigÆ hvis du har oprettet en forbindelse til din e-mail server. Hvis der ikke sker nogen dataoverføring, afbryder &knode; tilslutningen til e-mail-serveren efter denne tid er gået.</para>
<para>Når &knode; forsøger at tilslutte til e-mail-serveren, venter den så længe på et svar fra serveren. Hvis denne tiden overskrides, får du en fejlmeddelelse.</para>
<para>Afhængig af kvaliteten på din tilslutning og den egentlige belastning på e-mail-serveren, kan du få lange ventetider. Hvis &knode; afbryder forbindelse på grund af dette, skal du øge tidsgrænsen.</para>
<para>Visse internetleverandører lader dig kun sende e-mail via deres e-mail server efter du har kigget efter nye breve i din brevkasse. Dette mindsker mængden af spam.</para>
<para>Af samme grund lader visse internetleverandører dig kun sende e-mail via deres e-mail server hvis du er tilsluttet leverandøren selv eller logget på e-mail-serveren. Dette er for eksempel normal indstilling hos GMX, og understøttes endnu ikke af &knode; eller &kmail;.</para>
<para>Med dialogen <guilabel>Udseende</guilabel> får du mulighed for at indstille farver, tegnsæt og tegnstørrelse for teksten i artikelvinduet. Billedet viser dialogen.</para>
<para>Hvis du vælger dette, kan du justere farveindstillingerne for &knode; i listen nedenfor. For at ændre en farveindstilling, dobbeltklikkes med <mousebutton>venstre</mousebutton> museknap på linjen i listen for at vise &kde;'s farvevalgsdialog.</para>
<para>Hvis <guilabel>Anvend egne farver </guilabel> er markeret, anvendes farver som senere ændres for hele KDE ikke, men kun farverne som angives her i stedet.</para>
<para>Hvis du vælger dette, kan du justere hvilken skrifttype &knode; anvender i listen nedenfor. For at vælge en skrifttype, dobbeltklikkes med &LMB; på linjen i listen for at vise &kde;'s dialog for at vælge skrifttyper.</para>
<para>Hvis <guilabel>Brug egne skrifttyper </guilabel> er markeret, anvender &knode; ikke skrifttyper som senere ændres for hele &kde;, men kun de skrifttyper som angives her i stedet.</para>
<para>Klik nu på <guibutton>Læs nyheder</guibutton> og derefter på underpunktet <guibutton>Generelt</guibutton>. Billedet viser dialogen og de indstillinger du kan indstille der.</para>
<para>Du behøver ikke at ændre de fleste af indstillingerne her, men vi beskriver dem skridt for skridt for at give dig et overblik over mulighederne i &knode;.</para>
<para>Hvis dette er markeret, forsøger &knode; at forespørge om nye artikler fra serveren når en nyhedsgruppe vælges. Disse indstillinger er særligt nyttige hvis du bruger &knode; sammen med en lokal nyhedsserver. At hente meddelelser fungerer naturligvis kun hvis serveren kan nås. For en server som kun nås via en internettilslutning, er denne indstilling sjældent nyttig og bør forblive deaktiveret.</para>
<para>Hvis systemet ikke er indstillet til at oprette en internetanslutning hvis det behøves, får du en fejlmeddelelse hver gang du vælger en nyhedsgruppe.</para>
<para>Hvis du vil holde rede på hvornår en tilslutning til serveren oprettes, er menupunktet <menuchoice><guimenu>Gruppe</guimenu> <guimenuitem>Hent nye artikler</guimenuitem></menuchoice> passende.</para>
<para>Dette angiver begrænsningen for artikler som forespørges fra serveren ved download. Værdien som indstilles her gælder for hver enkel nyhedsgruppe. Indstil eksempelvis dette til 300, så kun de 300 nyeste artikler i nyhedsgruppen forespørges. Andre artikler kasseres!</para>
<para>For nyhedsgrupper med ganske meget trafik kan du derved miste nogen artikler hvis denne værdi er for lav. Dette gælder især hvis du netop har abonneret på en nyhedsgruppe eller kun henter artikler af og til, og trafikken overskrider værdien som angives her af denne grund.</para>
<para>Artikler som du har åbnet i artikelvinduet markeres som læste efter det antal sekunder som angives her. Hvis du angiver en ganske høj værdi, undgår du at artikler som du kun kigger kort på direkte markeres som læste. På den anden side kan det være irriterende for ganske korte artikler hvor du behøver mindre tid til at læse end det som angives. Hvis du bladrer for hurtigt gennem artiklerne i dette tilfælde, forbliver de ulæste selv om du egentlig har læst dem. Derfor bør du justere denne værdi efter din personlige smag.</para>
<para>Ind i mellem sendes en <glossterm>artikel</glossterm> til mere end en nyhedsgruppe. Hvis du aktiverer dette, så markeres disse artikler som sendes til flere nyhedsgrupper som læste i alle grupper hvis du har læst dem i en gruppe.</para>
<para>Denne indstilling lader diskussioner vises helt og holdent (altså over flere svarsniveauer) hvis du klikker på plustegnet foran diskussionen. Hvis denne indstilling ikke er markeret, vises kun de umiddelbare svar på den nuværende artikel.</para>
<para>Her kan du ændre nogen navigeringsegenskaber hos &knode;. Normalt er alt her slået fra, men hvis du ikke synes om navigeringsmåden kan du ændre den her.</para>
<para>Tastaturet opførsel i &knode; og &kmail; adskiller sig noget. Med <guilabel>Emulér Kmails tastaturopførsel</guilabel> kan du bruge samme tastaturopførsel i &knode; som i &kmail;.</para>
<para>Hvis feltet <guilabel>Skift til næste gruppe</guilabel> er markeret, så skifter &knode; automatisk til næste gruppe hvis alle artikler er markeret som læste.</para>
<para>Hvis feltet <guilabel>Luk denne tråd</guilabel> er markeret, så lukker &knode; automatisk den nuværende tråd hvis du markerer den som læst.</para>
<para>Hvis <guilabel>Gå til næste ulæste tråd</guilabel> er markeret, så viser &knode; automatisk næste tråd hvis du markerer den nuværende tråd som læst.</para>
<para>For at sortere artikler har du mulighed for at pointssætte dem. Standardpoints er 0, og et højere pointtal betyder at <glossterm>artiklen</glossterm> er interessant, mens et lavere betyder at den er mindre inetressant.</para>
<para>I vinduets midte ser du et stort hvidt område. Her kan du se pointsætningsreglerne. Pointsætningsregler er regler som gør at &knode; kan pointsætte ankomne artikler automatisk. For eksempel hvis en vis person altid sender nonsens kan du automatisk give artikler fra denne person lavere point og skjule dem.</para>
<para>Med knapperne under listen med pointregler kan du redigere, tilføje, fjerne eller kopiere en regel. Vi springer over denne funktion nu, eftersom den ikke er væsentlig for indstillingen af &knode;.</para>
<para>Normalt behøver du kun funktionerne ignorér og overvåg. Dette viser helt enkelt kun om en tråd er interessant eller ej. Her kan du vælge forvalgte points for tråde som ignoreres. Vælges menupunktet <menuchoice><guimenu>Pointsætning</guimenu><guimenuitem>Ignorér tråd</guimenuitem></menuchoice> gives disse points til alle artikler i tråden, og fremtidige artikler som følger tråden op.</para>
<para>Hvis en artikel er interessant, får den et pointtal større end 0. Her kan du indtaste normalpoints for sådanne artikler. Ved at vælge menupunktet <menuchoice><guimenu>Pointsætning</guimenu><guimenuitem>Overvåg tråd</guimenuitem></menuchoice> gives disse points til alle artikler i tråden, og fremtidige artikler som følger tråden op.</para>
<para>Denne dialog viser to lister. Den øverste liste, som hedder <guilabel>Filter</guilabel>, viser alle definerede filter. Når du bruger &knode; første gang, ser du kun fordefinerede filtre.</para>
<para>Med knapperne <guibutton>Ny</guibutton>, <guibutton>Fjern</guibutton>, <guibutton>Redigér</guibutton> og <guibutton>Kopiér</guibutton> kan du tilføje nye filtre, eller fjerne filtre som ikke længere behøves. Vi springer over denne funktion nu, eftersom den ikke er væsentlig for indstillingen af &knode;.</para>
<para>Mere detaljeret information om filtre finder du i <link linkend="using-filters">Definér og brug filtre</link>.</para>
<para>Den nederste liste som hedder <guilabel>Menu</guilabel>, viser udseendet af menuen <menuchoice><guimenu>Vis</guimenu> <guisubmenu>Filter</guisubmenu></menuchoice>, som du kan nå fra menulinjen. Rækkefølgen af filtre i denne menu kan indstilles i listen.</para>
<para>Knappen <guibutton>Op</guibutton> flytter det markerede filter et trin opad. Prøv den, ved at vælge det andet filter og trykke på <guibutton>Op</guibutton>. Denne linje flyttes så et trin op.</para>
<para>Knappen <guibutton>Ned</guibutton> gør det modsatte. Vælg filtret som du netop flyttede et trin opad, og tryk på <guibutton>Ned</guibutton> så det får sin tidligere plads igen.</para>
<para>Med de to knapper <guibutton>Tilføj adskillere</guibutton> og <guibutton>Fjern adskillere</guibutton> kan du gruppere visningen af filtre. Adskillerne vises som <literal>====</literal> i listen. I menuen vises de som mere tiltalende vandrette linjer. Forsøg at tilføje en adskiller. Vælg derefter adskilleren og fjern den igen ved at trykke på <guibutton>Fjern adskiller</guibutton>.</para>
<para>Alle ændringer som du udfører her kan du se med <menuchoice><guimenu>Vis</guimenu> <guisubmenu>Filter</guisubmenu></menuchoice> efter dialogen er lukket.</para>
<para>Denne liste viser alle overskriftslinjer som er beregnede til at vises i artikelvinduet. Identifikatoren til venstre vil blive vist, navnet i < > står for hvordan navnet på tilsvarende hovedlinje sendes på Usenet, <abbrev>f.eks.</abbrev> for <guilabel>Fra</guilabel> navnet <guilabel>From</guilabel>.</para>
<para>Via <guibutton>Redigér</guibutton> kan du påvirke navnet som vises, samt værdier for navnet og teksten. For at klargøre det hele, vælger vi nu helt enkelt indgangen <guilabel>Fra:<Fra></guilabel> i listen og åbner dialogen for at redigere visningen af hovedet ved at klikke på <guibutton>Redigér</guibutton>.</para>
<para>Kombinationsfeltet <guilabel>Hoved</guilabel> viser indgangen <guilabel>From</guilabel>. Dette er navnet på hovedlinjen for afsenderen, som den virkelig vises i artiklen og evalueres af nyhedsgruppelæseren. Hvis du åbner listen, viser &knode; et antal andre identifikatorer, som alle står for forskellige linjer i hovedet for artiklen. For øjeblikket lader vi identifikatoren <guilabel>From</guilabel> være indstillet. Vi vil arbejde med denne liste senere, når vi tilføjer en hovedlinje til visningen.</para>
<para>Dette felt indeholder navnet du gerne vil senere skal vises i artikelvinduet som en erstatning for den virkelige identifikator for hovedlinjen. For hovedlinjen <guilabel>From</guilabel>, er det <guilabel>Fra</guilabel>. Hvis du lader dette felt være tomt, vises kun indholdet for hovedlinjen i artikelvinduet. Dette er for eksempel den forvalgte indstilling for hovedlinjen <guilabel>Emne</guilabel>. Vi ændrer heller ingenting her.</para>
<para>Her kan du påvirke egenskaberne for navnet som vises med afkrydsningsfelterne. I vort tilfælde er <guilabel>fed</guilabel> valgt for navnet <guilabel>Fra</guilabel>, <abbrev>dvs.</abbrev> teksten vises i fed type i artikelvinduet. Du kan naturligvis kombinere forskellige egenskaber, for eksempel <guilabel>fed</guilabel> og <guilabel>understreget</guilabel>.</para>
<para>Her kan du påvirke overskriftsteksterne der vises i artikelvinduet. For eksempel, hvis <guilabel>Kursiv</guilabel> er markeret vil afsenderen , ⪚ <quote>Per Smed <persmed@lystrup.dk></quote> blive vist som kursiv tekst.</para>
<para>Det ville være rart hvis man kunne se hvilken nyhedsgruppelæser som en anden abonnent anvender i artikelvinduet. Dette er ganske let, eftersom der faktisk findes en (valgfri) hovedlinje som indeholder den nødvendige information.</para>
<para>Nu kan du vælge hvilke som helst egenskaber for at vise feltet og dets indhold. Bekræft derefter indtastningen med <guibutton>O.k.</guibutton>. Den nye hovedlinje vises nu i listen og senere i artikelvinduet.</para>
<para>Påstanden at det nye hovede vises i artikelvinduet er i virkeligheden lidt optimistisk, eftersom linjen X-Newsreader ikke kræves for Usenet-artikler. Derfor indeholder ikke alle artikler denne hovedlinje. Hvis linjen ikke findes, vises tilsvarende navn helt enkelt ikke. Du kan få mere information om hovedlinjer på <ulink url="http://www.kirchwitz.de/~amk/dni/headerzeilen"> http://www.kirchwitz.de/~amk/dni/headerzeilen</ulink> (tysk).</para>
<para>Hvis denne indstillingen er aktiveret, vises afsenderens <glossterm>underskrift</glossterm> i artikelvinduet. Hvis den ikke er det, undertrykkes underskriften.</para>
<para>Bemærk at &knode; kun kan vis underskriften rigtigt hvis den kan er adskilt fra artiklens indhold for den nuværende artikel. Der findes nyhedsgruppelæsere som laver en fejlagtig opdeling. To <quote>-</quote> efterfulgt af et <quote> </quote> (mellemrum) er rigtigt.</para>
<para>Mange deltagere i nyhedsgrupper giver tips om deres hjemmeside eller fejlagtigt angivne e-mail-adresser på linjerne i underskriften med vilje. Hvis du lukker af for visning af underskriften, ser du ikke denne information. På den anden side kan du slippe for at læse dumme tekster.</para>
<para>Hvis dette er aktiveret, så vises alle tekstformateringsmærker i meddelelsen såsom <literal>*fed type*</literal>, <literal>/kursiv/</literal> og <literal>_understreget_</literal> direkte i artikelvinduet. Disse tekstformatmærker er en uofficiel standard.</para>
<para>For at vise citeret tekst med anden størrelse eller farve, så skal &knode; genkende den som citeret tekst. Citeret tekst markeres normalt med et <quote>></quote> i begyndelsen af linjen, men af og til bruges andre tegn. I dette felt kan du indtaste alle tegn som skal markere citeret tekst.</para>
<para>Hvis denne indstilling er markeret, forsøger &knode; at vis indholdet af eventuelle bilag direkte i vinduet når en artikel åbnes. For eksempel ville et billede blive vist direkte under artikelteksten.</para>
<para>Desuden har du mulighed for at gemme bilagene eller åbne dem med programmet som hører sammen med <acronym>MIME</acronym>-typen for bilagene ved at bruge den sammenhængsafhængige menu.</para>
<para>Hvis dette er afkrydset, åbnes bilag med et eksternt program som hører sammen med <acronym>MIME</acronym>-typen. Hvis der ikke findes nogen sådan type, vises en dialog til at gemme filen og du kan gemme bilaget i en separat fil.</para>
<para>Artikler som sendes som <acronym>MIME</acronym>-meddelelser med flere dele, indeholder meddelelseteksten i flere formater, for eksempel som almindelig tekst og <acronym>HTML</acronym>. Nyhedsgruppelæseren bestemmer hvilken del af artiklen som vises. Denne indstilling gør det muligt at åbne andre formater med et museklik, som om de var bilag.</para>
<para>Her kan du vælge hvilken browser du skal bruge for at vise link som du klikker på i en meddelelse. For øjeblikket kan du enten vælge <application>Netscape Navigator</application> eller den forvalgte, &konqueror;. Den valgte browser skal naturligvis være installeret.</para>
<para>Hvis du vælger forkerte indstillinger her, kan dine artikler blive ulæselige eller ikke mulige at sende overhovedet. Vær derfor forsigtig med disse indstillinger.</para>
<para>Her kan du vælge tegnsættet som bruges til at indkode dine artikler. Normalt er dette <acronym>US-ASCII</acronym> i engelsktalende lande, men dit tegnsæt kan være anderledes. Forvalgt værdi er tegnsættet som bruges i de almindelige KDE-indstillinger, så du skulle ikke behøve at ændre dette.</para>
<para>Hvis du vil sende artikler til nyhedsgrupper med andre tegnsæt (dvs. østeuropæiske eller asiatiske) kan du angive de nødvendige tegnsæt her.</para>
<para>Et meddelelse-id skal være entydigt i hele verden! Ellers opstår kollisioner mellem meddelelser med samme meddelelse-id. Nyhedsserveren nægter tage imod den anden artikel, eftersom den tror at artiklen allerede er modtaget.</para>
<para>Et meddelelse-ID består af en gyldig <acronym>FQDN</acronym>, Full Qualified Domain Name (fuldstændigt kvalificeret domænenavn). Dette betyder at det ligner en e-mail-adresse med en identifikation før <literal>@</literal> og domænet.</para>
<para>Identifikationen laves automatisk af &knode;, men du skal angive et gyldigt domænenavn under <guilabel>Værtsmaskinenavn</guilabel>. Hvis du ikke har et eget domæne, skal du ikke aktivere denne funktion — nyhedsserveren oprette et meddelelse-ID fort dig.</para>
<para>En entydig identifikation garanteres kun hvis du har din eget domæne. Selv om du ikke anvender &knode; til at oprette dine meddelelse-ID, kan der opstå kollisioner hvis du anvender en lokal nyhedsserver. For eksempel laver <application>leafnode</application> et meddelelse-ID som den afleder fra det lokale værtsmaskinenavn.</para>
<para>Du finder mere information om dette, og et eget gratis domæne på <ulink url="http://www.qad.org/faq/faq-messageid.html">http://www.qad.org/faq/faq-messageid.html</ulink>.</para>
<para>Her skriver du værtsmaskinenavnet for din maskine. Dette bruges til at oprette meddelelse-ID. Hvis du ikke har et eget domæne, skal du ikke aktivere denne funktion. Lad nyhedsserveren oprette et meddelelse-ID for dig — Med eksemplet ovenfor ville det være: <userinput>kde.org</userinput>.</para>
<para>Her kan du indtaste X-hovedet, som ikke sørges for af &knode;, for eksempel: <emphasis>X-No-Archive: yes</emphasis>, som kan bruges til at forhindre at dine artikler arkiveres af <abbrev>f.eks.</abbrev> dejanews.</para>
<para>X-hoveder er eksperimentelle hoveder, som ikke findes i standarden for internetmeddelelser. De bruges for eksempel til udvidet overførsel af information. For at forhindre kollision med senere standardhoveder, indledes de med <quote>X-</quote>.</para>
<para>Dette hovede bruges til at identificere nyhedsgruppelæseren som artiklen blev skrevet med. Foruden til statistik, tillader dette identifikation af ikke-standardiserede nyhedsgruppelæsere. Du bør ikke aktivere dette, eftersom &knode; ikke har nogen grund til at gemme sig.</para>
<para>Det anbefales ikke at bruge mere end 76 tegn, også selv om du kan vise flere. Mange Usenet-brugere har en tekstbaseret nyhedsgruppelæser som ikke kan vise mere end 80 tegn. Det er svært at læse dine artikler i en sådan nyhedsgruppelæser, hvis du øger denne værdi — det vil mindske sandsynligheden for at dine artikler læses overhovedet.</para>
<para>Når du skriver en ny <glossterm>artikel</glossterm>, eller en <glossterm>opfølgning</glossterm>, tilføjes din <glossterm>underskrift</glossterm> automatisk, hvis du har angivet en med <menuchoice> <guimenu>Indstillinger</guimenu> <guimenuitem>Indstil Knode...</guimenuitem> <guilabel> Identitet</guilabel> </menuchoice>.</para>
<para>Når du skriver en opfølgning, tilføjer &knode; en indledende sætning inden den oprindelige citerede tekst. Her kan du angive en vilkårlig tekst. Du kan bruge variabler, som &knode; trækker ud fra den oprindelige artikel, dvs. navnet på forfatteren eller datoen som artiklen blev skrevet.</para>
<para>Hold dette kort, eftersom denne indledningslinjen ses i hver opfølgning. En for lang indledende linje kan være lige så frastødende som en for lang underskrift.</para>
<screen><userinput>Den <varname>%DATE</varname> <varname>%NAME</varname> wrote in
<varname>%MSID</varname></userinput></screen>
<para>Lad os antage at den oprindelige artikel blev skrevet af Konqui lørdag den 17. juni, klokken 17:42:32 + 0200. Artiklen har meddelelse-ID <8igdg5.3vvijgt.3@lizard.physos.com>. Så tilføjer &knode; følgende indledende linje.</para>
<screen><computeroutput>Den 17. juni 2000 17:42:32+0200 skrev Konqui i <8igdg5.3vvijgt.3@lizard.physos.com>:</computeroutput></screen>
<para>Her kan du definere en ekstern editor, som åbnes ved at vælge <menuchoice> <guimenu>Værktøj</guimenu> <guimenuitem>Start ekstern editor</guimenuitem></menuchoice> i editorvinduet.</para>
<para>Bemærk <option>%f</option> efter editorens navn. Dette er en variabel for filnavnet på artiklen som du vil redigere. Tag ikke dette væk, eftersom du så får en fejlmeddelelse når du åbner den eksterne editor.</para>
<para>Hvis du har problemer med at starte din eksterne editor, kan grunden være at editoren startes i "baggrunden". Dette kaldes en "fork". &knode; mærker kun at processen startes og afsluttes, og tror at du nu har afsluttet editoren. Editoren <application>gvim</application> er et eksempel på dette. Du kan forhindre en "fork" i <application>gvim</application> med flaget <option>-f</option>. Det anbefales at du kigger efter dette i dokumentationen for editoren som bruges.</para>
<para>Hvis du vil bruge <application>gvim</application> i <guilabel>Angiv editor</guilabel> anvendes følgende værdi:</para>
<para>Her kan du skifte mellem forskellige stavekontrolprogrammer. Du kan bruge <application>International Ispell</application> eller <application>Aspell</application>.</para>
<para>Her kan du indstille &knode; til at underskrive artikler med <application>GnuPG</application> eller <application>PGP</application>. Din <application>GnuPG</application>/<application>PGP</application> identitet laves automatisk ud fra navn og e-mail-adresse som du har indstillet. Den er identisk med fra-linjen i hovedet på <glossterm>artiklen</glossterm>.</para>
<para>Hvis dette er aktiveret, behøver du kun indtaste løsen for din private nøgle en gang. &knode; husker løsenet indtil du afslutter programmet.</para>
<para>Hvis du bruger en offentlig nyhedsgruppe (på Usenet) kan du roligt ignorere denne valgmulighed da det ikke vil være nyttigt at kryptere breve sendt til Usenet. Dette kan imidlertid være nyttigt i private nyhedsgrupper på private netværk hvor krytering er ønskværdig.</para>
<para>Hvis dette er markeret, så kontrolleres PGP-underskriften automatisk i artiklen når den vises. Hvis det ikke er markeret, så kan du kontrollere at underskriften er rigtig manuelt med menuen <menuchoice> <guimenu>Vis</guimenu> <guimenuitem>Verificér PGP-signatur</guimenuitem></menuchoice>.</para>
<para>Dialogen nedenfor viser indstillingerne for artikeloprydning. Disse indstillinger bruges for at holde mængden af artikler på den lokale harddisk på et rimeligt niveau. &knode; håndterer artiklerne i hukommelsen, så der kan opstå en hastighedsmindskning, hvis du har for mange tiloversblevne artikler. Oftest giver det ikke mening at beholde artikler særligt længe. En service som Dejanews og Altavista gør det unødigt at arkivere.</para>
<para>&knode; er ikke en nedkoblet læser, så alle indstillinger refererer til hoveder som håndteres af &knode;. Hvis du kører en lokal nyhedsserver som <application>leafnode</application>, bør du kigge i dets dokumentation om hvordan artikler udløber i serveren — &knode; håndterer ikke dette for dig.</para>
<para>Når dette er aktiveret, kontrolleres alle grupper som abonneres på for gamle artikler, med tidsintervallet som angives her. Derefter slettes de gamle artikler.</para>
<para>Du kan fremtvinge denne kontrol ved at vælge <menuchoice> <guimenu>Gruppe</guimenu> <guimenuitem>Gruppe udløber</guimenuitem> </menuchoice>.</para>
<para>Her kan du indstille hvor ofte grupper du abonnerer på skal kontrolleres for gamle <glossterm>artikler</glossterm> og hvordan disse artikler skal slettes. Dette tilvalg har kun betydning hvis <guilabel>Lad gamle artikler udløbe automatisk</guilabel> er aktiveret.</para>
<para>Det kan tænkes at du ser et <glossterm>hoved</glossterm> i &knode;, men artiklen ikke er tilgængelig på serveren. Hvis dette er aktiveret, så slettes disse artikler automatisk i &knode;.</para>
<para>Dette tvinger en tråd til kun at fjernes, hvis alle artiklerne den indeholder opfylder betingelserne for at fjernes. Det betyder at en tråd ikke bliver slettet før den sidste tråd i artiklen skal slettes.</para>
<para>&knode; kan ikke forudse om der kommer et svar efter de angivne betingelser er opfyldte. Du skal oprette dine egne indstillinger for dette. Visse nyhedsgrupper har dage mellem svar, andre kun timer. Brug din egen dømmekraft.</para>
<para>Dette gælder &knode;s hukommelsesudnyttelse. Hvis en <glossterm>artikel</glossterm> i en mappe fjernes, så markeres den kun som slettet, men bruger stadigvæk hukommelse på harddisken. Med dette tilvalg kan du fortælle &knode; at artiklerne virkelig skal fjernes, og regelmæssigt frigøre harddiskplads.</para>
<para>Du kan fremtvinge kontrollen ved at vælge <menuchoice><guimenu>Mappe</guimenu> <guimenuitem>Komprimér mappe</guimenuitem></menuchoice> eller for alle mapper samtidigt med <menuchoice><guimenu>Mappe</guimenu> <guimenuitem>Komprimer alle mapper</guimenuitem></menuchoice>.</para>
<para>Her kan du indstille hvorofte mappen kontrolleres for slettede artikler. Dette gælder kun hvis tilvalget <guilabel>Komprimér mapper automatisk</guilabel> er aktiveret.</para>
