>&kde; definerer et filsystemhierarki som bruges af &kde;-miljøet selv samt alle &kde;-programmer. I almindelighed opbevarer &kde; alle sine filer i et mappetræ med en fast struktur. </para>
<para
>Normalt bruger &kde; to mappetræer:</para>
<itemizedlist>
<listitem
><para
>Et på systemniveau (for eksempel <filename class="directory"
>/opt/kde3</filename
>).</para
></listitem>
<listitem
><para
>Et på brugerniveau i brugerens hjemmemappe (oftest <filename class="directory"
>~/.kde</filename
>).</para
></listitem>
</itemizedlist>
<para
>Som systemadministrator kan du oprette yderligere træer. Sådanne yderligere træer kan bruges som <link linkend="user-profiles"
>profiler</link
>.</para>
<informalexample
><para
>&SuSE; &Linux; bruger for eksempel:</para>
<itemizedlist>
<listitem
><para
><filename
class="directory"
>$<envar
>HOME</envar
>/.kde</filename
></para
></listitem>
<listitem
><para
><filename class="directory"
>/opt/kde3</filename
>. (Dette er specifikt for &SuSE;. Andre distributioner bruger måske <filename class="directory"
>/usr</filename
> eller <filename class="directory"
>/usr/kde3</filename
>)</para
></listitem>
<listitem
><para
><filename class="directory"
>/etc/opt/kde3</filename
>. (Dette er tilføjet af &SuSE;).</para
></listitem>
</itemizedlist>
<para
>Hvis du har installeret Kiosk-administrationsværktøjet version 0.7 eller senere, kan du kontrollere hvilket mappetræ som bruges med følgende kommando: <userinput
>&kde; og &kde;-programmer slår filer op ved at søge i alle &kde;'s mappetræer. Katalogtræerne kontrolleres i prioritetsrækkefølge. Når en fil findes i flere mappetræer, bliver filen fra det sidste træet foretrukket. Normalt har træet placeret i brugerens hjemmemappe højeste prioritet. Det er også mappetræet der ændringer skrives.</para>
>For indstillingsfiler er historien noget anderledes. Hvis der er flere indstillingsfiler med samme navn som findes i mappetræer, kombineres deres indhold. Katalogtræernes prioritetsrækkefølge spiller rolle her. Når to filer definerer samme indstillingsnøgle, afgør filen med højest prioritet hvilken værdi som bruges for nøglen.</para>
<informalexample
><para
>Hvis for eksempel følgende to filer findes, med dette indhold:</para>
<variablelist>
<varlistentry
><term
><filename
>$<envar
>HOME</envar
>/.kde/share/config/foobar</filename
></term>
<listitem
><programlisting
>Color=red
Shape=circle
</programlisting>
</listitem>
</varlistentry>
<varlistentry>
<term
><filename
>/etc/opt/kde3/share/config/eksempel</filename
></term>
<listitem
><programlisting
>Color=blue
Position=10,10
</programlisting>
</listitem>
</varlistentry>
</variablelist>
<para
>Filerne flettes sammen til at give resultatet:</para>
>I foregående eksempel indeholdt <filename class="directory"
>/opt/kde_staff</filename
> yderligere indstillinger og programmer for fakultetsmedlemmer. <quote
>Brugerprofiler</quote
> tillader dig kun at tilføje mappen for visse brugere men ikke for andre. Tilføj følgende i <filename
>/etc/kderc</filename
>:</para>
<programlisting
>[Directories-staff]
prefixes=/opt/kde_staff
</programlisting>
<para
>Dette laver en profil som hedder <quote
>staff</quote
> som lægger til mappetræet <filename class="directory"
>/opt/kde_staff</filename
>. Bemærk at &SuSE; &Linux; bruger <filename
>/etc/kde3rc</filename
> i stedet for <filename
>/etc/kderc</filename
>. Nu når vi har en navngiven profil kan den tildeles til brugere.</para>
<para
>For at afbilde profiler på brugere skal en afbildningsfil angives i <filename
>/etc/kderc</filename
>:</para>
<programlisting
>[Directories]
userProfileMapFile=/etc/kde-user-profile
</programlisting>
<para
>Det er nu muligt at tildele en profil enten baseret på brugernavn eller baseret på gruppen i &UNIX; som brugeren indgår i.</para
>
<para
>For at tildele fakultetsprofilen til alle brugere som er medlemmer i gruppen staff_member i &UNIX;, tilføj følgende i <filename
>/etc/kde-user-profile</filename
>:</para>
<programlisting
>[General]
groups=staff_members
[Groups]
staff_members=staff
</programlisting>
<para
>Det er også muligt at tildele en profil til en enkelt bruger:</para>
<programlisting
>[Users]
bastian=staff
</programlisting>
</sect1>
<sect1 id="directory-layout-revisited">
<title
>Kataloglayout besøgt igen</title>
<para
>Hvert mappetræ som bruges af &kde; har en fast mappestruktur. Kataloger som ikke er relevante i et vist træ, eller blot bruges, kan dog udelades. Kataloger som bruges for midlertidige filer findes oftest kun under <filename class="directory"
>. Ved slutningen af en session med &kde; opbevarer programmer deres tilstand her. Filnavnene består af navnet på programmet fulgt af et tal. Sessionshåndteringen <command
>ksmserver</command
> opbevarer referencer til disse tal når en session gemmes i <filename
>ksmserverrc</filename
>.</para
></listitem>
</varlistentry>
<varlistentry>
<term
><filename class="directory"
>share/doc/HTML</filename
></term>
<listitem
><para
>Denne mappe indeholder dokumentation for &kde;'s programmer. Doumentation er opdelt efter sprog og programmet det hører til. Normalt er der mindst to filer i en mappe: <filename
>index.docbook</filename
>, som indeholder dokumentationen i et uformaterede DocBook format, og <filename
>index.cache.bz2</filename
>, som indeholder den samme dokumentation formateret som <command
>bzip2</command
>-komprimeret &HTML;. &HTML;-versionen bruges af &khelpcenter;. Hvis &HTML;-versionen mangler, vil &khelpcenter; regenerere den fra DocBook-versionen, men dette er en langsom proces.</para>
</listitem>
</varlistentry>
<varlistentry>
<term
><filename class="directory"
>share/icons</filename
></term>
<listitem
><para
>Under denne mappe opbevares ikoner. Ikoner er kategoriseret efter tema, dimension and brugskategori.</para
></listitem>
</varlistentry>
<varlistentry>
<term
><filename class="directory"
>share/mimelnk</filename
></term>
<listitem
><para
>I denne mappe opbevares <literal role="extension"
>.desktop</literal
>-filer der beskriver &MIME;-typer. &kde; bruger &MIME;-typer til at identificere typen af en fil.</para>
</listitem>
</varlistentry>
<varlistentry>
<term
><filename class="directory"
>share/services</filename
></term>
<listitem
><para
>Denne mappe indeholder <literal role="extension"
>.desktop</literal
>-filer der beskriver tjenester. Tjenester er ligesom programmer med startes sædvanligvis af andre programmer i stedet for af brugeren. Tjenester ses ikke i &kde;'s menu.</para>
</listitem>
</varlistentry>
<varlistentry>
<term
><filename class="directory"
>share/servicetypes</filename
></term>
<listitem
><para
>Denne mappe indeholder <literal role="extension"
>.desktop</literal
>-filer der beskriver tjenestetyper. En tjenestetype repræsentere sædvanligvis en vis programmeringsgrænseflade. Programmer og tjenester inkluderer de tjenestetyper de sørger for i deres <literal role="extension"
>
>.desktop</literal
>-filer.</para
> </listitem
></varlistentry>
<varlistentry>
<term
><filename class="directory"
>share/sounds</filename
></term>
<listitem
><para
>Denne mappe indeholder lydfiler.</para
></listitem>
</varlistentry>
<varlistentry>
<term
><filename class="directory"
>share/templates</filename
></term>
<listitem
><para
>Denne mappe indeholder skabeloner til at lave filer af forskellige typer. En skabelon består af en <literal role="extension"
>.desktop</literal
>-fil der beskriver filen og som inkluderer en reference til en fil i <filename class="directory"
>.source</filename
> undermappen. Skabelonerne i denne mappe ses i <guimenu
>Opret ny</guimenu
>-menuen der er tilgængelig på desktoppen og i filhåndteringen. Når en bruger vælger en skabelon fra menuen kopieres dens kildefil.</para>
</listitem>
</varlistentry>
<varlistentry>
<term
><filename class="directory"
>share/wallpapers</filename
></term>
<listitem
><para
>Denne mappe indeholder milleder der kan bruges som baggrundsbillede</para
></listitem>
</varlistentry>
</variablelist>
</sect1>
<sect1 id="host-specific-directories">
<title
>Værtsspecifikke mapper</title
>
<para
>Der er tre værtsspecifikke mapper som oftest er symbolske link til andre steder. Hvis mapperne ikke allerede er der, skabes følgende symbolske link og mapper med værktøjet <command
> kan skrives af alle, er der en mulighed for at nogen af mapperne ovenfor allerede findes men ejes af en anden bruger. I dette tilfælde laver værktøjet <command
>lnusertemp</command
> en ny mappe med et alternativt navn og laver en link til den i stedet.</para>
</sect1>
<sect1 id="configuration-files">
<title
>Indstillingsfiler</title
> <para
>&kde; bruger et enkelt tekstbaseret filnavn for alle indstillingsfiler. Det består af par med nøgler og værdier som er placerede i grupper. Alle indstillingsfiler i &kde; bruger <acronym
>UTF</acronym
>-8 kodning til tekst udenfor <acronym
>ASCII</acronym
>-området.</para>
<para
>Begyndelsen af en gruppe angives af et gruppenavn som er placeret i kantede parenteser. Alle indgange med nøgle og værdi som følger hører til gruppen. Gruppen slutter enten når en ny gruppe begynder, eller når filslutningen nås. Indgange længst oppe i filen som ikke har et gruppenavn forud, tilhører standardgruppen.</para>
<informalexample
><para
>Følgende eksempel viser en indstillingsfil som består af to grupper. Den første gruppe indeholder nøglerne <varname
>LargeCursor</varname
> og <varname
>SingleClick</varname
>, den anden gruppe indeholder nøglerne <varname
>Show hidden files</varname
> og <varname
>Sort by</varname
>:</para>
<programlisting
>[KDE]
LargeCursor=false
SingleClick=true
</programlisting>
<programlisting
>[KFileDialog Settings]
Show hidden files=false
Sort by=Name
</programlisting>
</informalexample>
<para
>Indgange i en gruppe består af en nøgle og en værdi adskilt af med et lighedstegn. Nøglen kan indeholde mellemrum og kan følges af tilvalg inom hakparenteser. Delen efter likhetstecknet er indgangens værdi. Eventuella blanktegn som omger likhetstecknet ignoreres, ligesom eventuella blanktegn i slutningen. Mer kortfattat er formatet:</para>
<programlisting
><replaceable
>indgang</replaceable
>=<replaceable
>værdi</replaceable
>
</programlisting>
<para
>Hvis det er meningen at en værdi skal indeholde et mellemrum i begyndelsen og slutningen kan det opnås ved at bruge et baglæns skråstreg fulgt af et <quote
>s</quote
>.</para>
<para
>Der er flere andre baglæns skråstreg-koder. Her er en fuldstændig liste: <itemizedlist>
<listitem
><para
><token
>\s</token
> kan bruges som mellemrum</para>
</listitem>
<listitem
><para
><token
>\t</token
> kan bruges til at inkludere et tabulatortegn</para>
</listitem>
<listitem
><para
><token
>\r</token
> for et returtegn</para>
</listitem>
<listitem
><para
><token
>\n</token
> for et nylinjetegn</para>
</listitem>
<listitem
><para
><token
>\\</token
> for at inkludere selve den baglæns skråstreg</para>
</listitem>
</itemizedlist
></para>
<informalexample
><para
>I følgende eksempel begynder værdien for indgangen <varname
>Caption</varname
> med to mellemrum mens indgangen <varname
>Description</varname
> indeholder tre linjer tekst. Nye linjer i baglæns skråstreg notation bruges til at skille de tre linjer ad.</para>
<programlisting
>[Preview Image]
Caption=\s Min overskrift
Description=Dette er en\nmeget lang\nbeskrivelse.
</programlisting>
</informalexample>
<para
>Tomme linjer i indstillingsfiler ignoreres, ligesom linjer som begynder med et nummertegn (<quote
>#</quote
>). Nummertegnet kan bruges til at tilføje kommentarer i indstillingsfiler. Det bør noteres at når et &kde;-program opdaterer en indstillingsfil, bevares kommentarerne <emphasis
>ikke</emphasis
>.</para>
<para
>Det kan være flere indstillingsfiler med samme navn i undermappen <filename class="directory"
>share/config</filename
> i forskellige mappetræer i &kde;. I dette tilfælde kombineres informationen i alle disse indstillingsfiler nøgle for nøgle. Hvis samme nøgle i en vis gruppe er defineret på mere end et sted, bruges nøgleværdien som blev læst fra mappetræet med højest prioritet. Indstillingsfiler under <filename class="directory"
> har altid højest prioritet. Hvis en nøgle i en vis gruppe defineres flere gange i en enkelt fil, bruges den sidste indgangs værdi.</para>
<informalexample>
<para
>Hvis <filename
>$<envar
>HOME</envar
>/.kde/share/config/foobar</filename
> indeholder: <programlisting>
[MyGroup]
Color=red
Shape=circle
</programlisting
> og <filename
>/etc/opt/kde3/share/config/foobar</filename
> indeholder <programlisting>
[MyGroup]
Color=blue
Position=10,10
</programlisting
> bliver resultatet: <programlisting
>[MyGroup]
Color=red
Shape=circle
Position=10,10
</programlisting>
</para>
</informalexample>
<informalexample>
<para
>Hvis <filename
>$<envar
>HOME</envar
>/.kde/share/config/foobar</filename
> indeholder <programlisting>
[MyGroup]
Color=red
Shape=circle
[MyGroup]
Color=green
</programlisting
> og <filename
>/opt/kde_staff/share/config/foobar</filename
> indeholder <programlisting>
[MyGroup]
Color=purple
Position=20,20
</programlisting
> og <filename
>/etc/opt/kde3/share/config/foobar</filename
> indeholder <programlisting>
[MyGroup]
Color=blue
Position=10,10
</programlisting
> bliver resultatet: <programlisting
>[MyGroup]
Color=green
Shape=circle
Position=20,20
</programlisting>
</para>
</informalexample>
<para
>For at hindre brugere i at sætte standardindstillinger ud af kraft, kan indstillinger markeres som uforanderlige. Indstillinger kan gøres uforanderlige individuelt, pr gruppe eller pr fil. En individuel indgang kan låses ved at tilføje <userinput
>[$i]</userinput
> efter nøglen, f.eks.: <programlisting
>Color[$i]=blue
</programlisting>
</para>
<para
>En gruppe med indgange kan låses ved at placere <userinput
>[$i]</userinput
> efter gruppenavnet, f.eks.: <programlisting
>[MyGroup][$i]
</programlisting>
</para>
<para
>For at låse hele filen, indledes filen med <userinput
>[$i]</userinput
> på en enkelt linje, dvs.: <programlisting
>[$i]
</programlisting>
</para>
<informalexample>
<para
>Hvis <filename
>$<envar
>HOME</envar
>/.kde/share/config/foobar</filename
> indeholder: <programlisting>
[MyGroup]
Color=red
Shape=circle
</programlisting
> og <filename
>/etc/opt/kde3/share/config/foobar</filename
> indeholder: <programlisting>
[MyGroup][$i]
Color=blue
Position=10,10
</programlisting
> bliver resultatet: <programlisting
>[MyGroup]
Color=blue
Position=10,10
</programlisting>
</para>
</informalexample>
<informalexample
><para
>Hvis <filename
>$<envar
>HOME</envar
>/.kde/share/config/foobar</filename
> indeholder: <programlisting>
[MyGroup]
Color=red
Shape=circle
</programlisting
> og <filename
>/opt/kde_staff/share/config/foobar</filename
> indeholder <programlisting>
[MyGroup]
Color=purple
Shape=rectangle
</programlisting
> og <filename
>/etc/opt/kde3/share/config/foobar</filename
> indeholder <programlisting>
[MyGroup][$i]
Color=blue
Position=10,10
</programlisting
> bliver resultatet: <programlisting
>[MyGroup]
Color=purple
Shape=rectangle
Position=10,10
</programlisting>
</para>
</informalexample>
<para
>Såkaldt <quote
>skalekspansion</quote
> kan bruges for at sørge for mere dynamiske standardværdier. Med skalekspansion kan værdien for en indstillingsnøgle skabes fra værdien af en miljøvariabel eller fra udskriften af et skalkommando. For at aktivere skalekspansion for en indstillingsindgang, skal nøglen følges af <token
>[$e]</token
>. Normalt skrives den ekspanderede form til brugerens indstillingsfil efter første brug. For at forhindre dette, anbefales at låse indstillingsindgangen ved at bruge <token
>[$ie]</token
>. Brugeren kan så naturligvis ikke ændre den så.</para>
<informalexample>
<para
>I følgende eksempel afgøres værdien på <varname
>Host</varname
> med uddata fra programmet <command
>hostname</command
>. Denne indstilling er også låst for at sikre at værdien altid afgøres dynamisk.</para>
<para
>Værdien af indgangen <varname
>Email</varname
> afgøres ved at udfylde værdierne for miljøvariablerne $<envar
>USER</envar
> og $<envar
>HOST</envar
>. Når <systemitem class="username"
>anna</systemitem
> logger ind på <systemitem class="systemname"
>annas_maskine</systemitem
> resulterer det i en værdi som er lig med <literal
>anna@annas_maskine</literal
>. Indstillingen er ikke låst.</para>
<programlisting
>[Mail Settings]
Host[$ie]=$(hostname)
Email[$e]=${USER}@${HOST}
</programlisting>
</informalexample>
<para
>De fleste indstillingsindgange kan indekseres med en sprogkode. I dette tilfælde bruges sproget som brugeren har valgt at bruge på desktoppen til at slå nøglens værdi op. Hvis standardsproget (amerikansk engelsk) er valgt, eller hvis der ikke er indeks som svarer til det valgte sprog, bruges nøgleindgangen uden indeks.</para>
<informalexample>
<para
>I følgende eksempel afhænger værdien af indgangen <varname
>Caption</varname
> af sproget. Hvis brugeren har valgt fransk som sprog (sprogkode <literal
>fr</literal
>) bliver indgangens værdi <quote
>Ma Légende</quote
>. I alle øvrige tilfælde bruges værdien <quote
>My Caption</quote
>.</para>
<programlisting
>[Preview Image]
Caption=My Caption
Caption[fr]=Ma Légende
</programlisting>
</informalexample>
<informalexample>
<para
>I følgende eksempel afhænger værdien af indgangen <varname
>Caption</varname
> af sproget. Hvis brugeren har valgt fransk som sprog (sprogkode <literal
>fr</literal
>) bliver indgangens værdi <quote
>Ma Légende</quote
>. I alle øvrige tilfælde bruges værdien <quote
>My Caption</quote
>.</para>
<programlisting
>[Preview Image]
Caption=My Caption
Caption[fr]=Ma Légende
</programlisting>
</informalexample>
<para
>I almindelighed er indgangene som kan findes i en indstillingsfil ikke dokumenterede. Fra &kde; 3.2 er dette begyndt at ændres. Der er filer i <filename class="directory"
> som sørger for en formel beskrivelse af de mulige indgange i en indstillingsfil. De bruges af den nye indstillingseditor i &kde; når de er tilgængelige.</para>
<informalexample>
<para
>Her er et eksempel på en &XML;-indstillingsfil: <programlisting
><markup>
<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?>
<!DOCTYPE kcfg SYSTEM "http://www.kde.org/standards/kcfg/1.0/kcfg.dtd">
<kcfg>
<kcfgfile name="korganizerrc"/>
<group name="General">
<entry type="Bool" key="Auto Save">
<label>Enable automatic saving of calendar</label>
>. I de fleste tilfælde kaldes scriptet fra indlogningshåndteringen (&tdm;) så snart brugerens er kontrolleret. Der er to meget vigtige linjer i scriptet <filename
>Alle &kde;'s baggrundstjenester er brugerspecifikke: I modsætning til systemdæmoner, deles de ikke mellem brugere. Foruden at være entydige for hvert bruger, er de også entydige pr X-serverskærm. Processerne er:</para>
<variablelist>
<varlistentry>
<term
><command
>dcopserver</command
></term>
<listitem
><para
>Desktopkommunikation</para>
</listitem>
</varlistentry>
<varlistentry>
<term
><command
>kded</command
></term>
<listitem
><para
>Generel tjenestedæmon.</para>
<para
>Sætter databaseopdatering af <link linkend="ksycoca"
>Sycoca</link
> i gang når det behøves.</para>
</listitem>
</varlistentry>
<varlistentry>
<term
><command
>kcminit</command
></term>
<listitem
><para
>Initieringstjeneste</para>
<para
>Se <xref linkend="kcminit"/> for mere information.</para>
</listitem>
</varlistentry>
<varlistentry>
<term
><command
>klauncher</command
></term>
<listitem
><para
>Programstart (dette er <emphasis
>ikke</emphasis
> dialogen <keycombo action="simul"
>&Alt;<keycap
>F2</keycap
></keycombo
>)</para>
<para
>Se <xref linkend="klauncher"/> for mere information.</para>
</listitem>
</varlistentry>
<varlistentry>
<term
><command
>knotify</command
></term>
<listitem
><para
>Brugerunderretninger.</para>
<para
>Se <xref linkend="knotify"/> for mere information.</para>
</listitem>
</varlistentry>
<varlistentry>
<term
><command
>ksmserver</command
></term>
<listitem
><para
>Sessionshåndtering</para>
<para
>Se <xref linkend="ksmserver"/> for mere information.</para>
> er en dæmon som sørger for funktioner for kommunikation mellem processer (&DCOP;) for alle &kde;-program. Der er adgang til &DCOP;-funktionerne fra kommandoskallen via kommandolinjeværktøjet <command
>dcop</command
>. &DCOP; er væsentligt for alle &kde;-programmer.</para>
<para
>Nogle relaterede filer:</para>
<variablelist>
<varlistentry>
<term
><filename
>$<envar
>HOME</envar
>/.DCOPserver_$<envar
>HOSTNAME</envar
>_$<envar
>DISPLAY</envar
></filename
></term>
<listitem
><para
>f.eks. <filename
>.DCOPserver_linux__0</filename
>. Styres af $<envar
>DCOPAUTHORITY</envar
></para>
</listitem>
</varlistentry>
<varlistentry>
<term
><filename
>/tmp/.ICE-unix/dcop<replaceable
>pid</replaceable
>-<replaceable
>nummer</replaceable
></filename
></term>
<listitem
><para
>f.eks. <filename
>dcop7634-1069677856</filename
>. Dette er filen som filen <filename
>DCOPserver</filename
> ovenfor peger på.</para>
</listitem>
</varlistentry>
<varlistentry>
<term
><filename
>$<envar
>HOME</envar
>/.ICEauthority</filename
></term>
<listitem
><para
>Godkendelsesinformation som styres af $<envar
>ICEAUTHORITY</envar
></para>
</listitem>
</varlistentry>
</variablelist>
</sect2>
<sect2 id="kcminit">
<title
>kcminit</title>
<para
><command
>kcminit</command
> kør initieringstjenester ved opstart. Initieringstjenester angives i programmernes .desktop-filer eller tjenester via linjen <varname
>X-KDE-Init</varname
>:</para>
<programlisting
>[Desktop Entry]
Encoding=UTF-8
Exec=kcmshell energy
Icon=energy_star
Type=Application
X-KDE-Library=energy
X-KDE-Init=energy
</programlisting>
<para
>Initieringstjenester bruges typisk til at initiere hardware baseret på brugerespecificerede indstillinger.</para>
<para
><userinput
><command
>kcminit <option
>--list</option
></command
></userinput
> kan bruges til at vise alle initieringstjenester og <userinput
><command
>kcminit <replaceable
>tjeneste</replaceable
></command
></userinput
> kan bruges til eksplicit at køre en enkelt tjeneste. Dette kan være nyttig ved undersøgelse af startproblemer.</para>
</sect2>
<sect2 id="klauncher">
<title
><command
>klauncher</command
></title>
<para
><command
>klauncher</command
> er en dæmon som er ansvarlig for at aktivere tjenester inde i &kde;. Den arbejder tæt koblet til hovedprocessen <command
> er at videresende lydunderretninger til lydserveren. Det sørger for også alternative underretningsmetoder.</para>
</sect2>
</sect1>
<sect1 id="ksmserver">
<title
>KSMServer</title>
<para
>&kde;'s sessionshåndtering er <command
>ksmserver</command
>. Ved start kører sessionshåndteringen programmer som skal startes automatisk og genopretter programmer fra foregående session. Programmerne som skal startes automatisk angives af <literal role="extension"
> åbner automatisk alle filer som er opbevarede i mappen, inklusive dokumenter, binære filer eller programmer i form af <literal role="extension"
>.desktop</literal
>-filer.</para>
<para
>&kde;'s sessionshåndtering genopretter også en af de tidligere sessioner. En session indeholder en samling programmer samt programspecifik information som svarer til tilstanden for programmet da sessionen blev gemt. Sessioner opbevares i indstillingsfilen <filename
>ksmserverrc</filename
> som indeholder referenver til programspecifik tilstandsinformation. Den programspecifikke tilstandsinformationen gemmes i <filename class="directory"
> ikke er indstillet og skal pege på roden i &kde;'s installationstræ. Gør det muligt for &kde; at finde data såsom ikoner, menuer og biblioteker.</para>
> ud af kraft og lader dig angive flere mapper hvor &kde; leder efter data. Nyttig hvis du vil eller skal installere visse programmer med et andet præfiks end resten af &kde;.</para
>Hvis ikke angivet, bruger &kde; <filename class="directory"
>~root/.kde</filename
> som mappe for personlig data for <systemitem class="username"
>root</systemitem
>. Introduceredes for at forhindre at &kde; ved en fejl overskrev brugerdata med root-ejerskab når brugeren kører et &kde;-program efter at have skiftet til <systemitem class="username"
>(Siden &kde; 3.2) Sættes automatisk til sand ved &kde;'s start. Det bruges f.eks. af &konqueror; til at vide om det skal overveje at forblive i hukommelsen for fremtidig gen når det lukkes. Hvis det ikke er sat, afsluttes &konqueror; når det lukkes (&tdesu; gør det f.eks., og det er også nyttigt til fejlsøgning).</para>
>Tillader at en anden søgesti end <filename class="directory"
>var/tmp</filename
> angives hvor &kde; opbevarer sine variable filer.</para>
</listitem>
</varlistentry>
<varlistentry
><term
>$<envar
>XDG_DATA_HOME</envar
></term
><listitem
><para
>(Siden &kde; 3.2) Definerer basismappen som brugerspecifikke datafiler skal opbevares relativt til. Standardværdi er <filename class="directory"
>$<envar
>HOME</envar
>/.local/share</filename
></para>
</listitem>
</varlistentry>
<varlistentry
><term
>$<envar
>XDG_DATA_DIRS</envar
></term
><listitem
><para
>(Siden &kde; 3.2) Definerer sættet af basismapper i prioritetsrækkefølge som skal bruges til at søge efter datafiler udover basismappen <filename class="directory"
> samt profiler. Bruges til <literal role="extension"
>.desktop</literal
> og <literal role="extension"
>.directory</literal
>-menufiler. <literal role="extension"
>.desktop</literal
>-filer under <filename class="directory"
>$<envar
>XDG_DATA_DIRS</envar
>/applications</filename
>. <literal role="extension"
>.directory</literal
> filer under $XDG_DATA_DIRS/desktop-directories. </para>
</listitem>
</varlistentry>
<varlistentry
><term
>$<envar
>XDG_CONFIG_HOME</envar
></term
><listitem
><para
>(&kde; 3.2): Definerer basismappen som brugerspecifikke indstillingsfiler skal opbevares i forhold til. Standardværdien er <filename class="directory"
>$<envar
>HOME</envar
>/.config</filename
>.</para>
</listitem>
</varlistentry>
<varlistentry
><term
>$<envar
>XDG_CONFIG_DIRS</envar
></term
><listitem
><para
>(&kde; 3.2): Definerer det prioritetsordnede sæt basismapper som skal søges i efter indstillingsfiler udover basismappen $<envar
>, ændringer af programmer gemmes i <filename class="directory"
>~/.local/share/applications/</filename
> og ændringer i undermenuer (ikon, navn) gemmes i <filename class="directory"
>~/.local/share/desktop-directories/</filename
>. Administrationsværktøjet for kiosktilstand bruger &kmenuedit; og kopierer ovenstående ændringer til et profilsted eller systemsted. </para>
</sect2>
</sect1>
<!-- This section might be redundant. If it isn't, it needs some screenies -->
<sect1 id="kde-panel">
<title
>&kde;'s panel</title>
<para
>&kde;'s panel er også kendt som &kicker;. Det er modulært og består af følgende komponenter: <itemizedlist>
<listitem
><para
>Panelprogrammer</para
></listitem>
<listitem
><para
>Programknapper</para
></listitem>
<listitem
><para
>Specialknapper</para
></listitem>
</itemizedlist>
</para>
<para
>Normalt indeholder panelet følgende miniprogrammer: <itemizedlist
> <listitem
><para
>Desktopsvælger - viser virtuelle desktoppe</para
></listitem
> <listitem
><para
>Opgavelinje</para
></listitem
> <listitem
><para
>Statusfelt</para
></listitem
> <listitem
><para
>Ur</para
></listitem
> </itemizedlist
> og følgende specielle knapper: <itemizedlist>
<listitem
><para
>&kde;'s menu</para
></listitem>
<listitem
><para
>Desktopsknap</para
></listitem>
</itemizedlist>
</para>
<para
>Diverse programknapper tilføjes også, hvis pladsen tillader det: <itemizedlist>
<listitem
><para
>Hjemknap</para
></listitem>
<listitem
><para
>Browserknap</para
></listitem>
<listitem
><para
>Kmail-knap</para
></listitem>
</itemizedlist>
</para>
</sect1>
<sect1 id="file-associations">
<title
>Filassociationer</title>
<para
>Filbindinger kobler en filtype sammen med et eller flere programmer. Filens type etableres ved at afgøre dens &MIME;-type. De &MIME;-typer som &kde; kender til opbevares i <filename class="directory"
>Begge kan åbne image/gif. Hvilken bruges så til at åbne en <literal role="extension"
>.gif</literal
>-fil?</para>
<para
>Programmet med højest rang! <filename
>kview.desktop</filename
> indeholder <programlisting>
InitialPreference=3
</programlisting
> mens <filename
>kuickshow.desktop</filename
> indeholder <programlisting>
InitialPreference=6
</programlisting
> Derfor bruges &kuickshow; til at åbne <literal role="extension"
>.gif</literal
>-filer. </para>
<para
>Hvordan kan vi gøre &kview; til standarden?</para>
<para
>En bruger kan ændre filbindinger i kontrolcentret. Ændringerne opbevares i <filename
>$<envar
>HOME</envar
>/.kde/share/config/profilerc</filename
>. For at bruge samme ændringer for flere brugere, opbevares indstillingerne i brugerens profilmappe eller i den globale indstillingsmappen i &kde; for at bruges som standardværdi for flere brugere.</para>
>&kde;'s låsningsfunktioner er centrerede omkring følgende tilvalg:</para>
<itemizedlist>
<listitem
><para
><link linkend="immutable-configuration-options"
>Gør indstillingstilvalg uforanderlige</link
></para
></listitem>
<listitem
><para
><link linkend="action-restrictions"
>Begræns adgang til specifikke handlinger</link
></para
></listitem>
<listitem
><para
><link linkend="url-restrictions"
>Begræns adgang til visse &URL;'er</link
></para
></listitem>
<listitem
><para
><link linkend="configuration-modules"
>Begræns adgang til visse indstillingsmoduler</link
></para
></listitem>
</itemizedlist>
</sect1>
<sect1 id="immutable-configuration-options">
<title
>Uforanderlige indstillingstilvalg</title>
<subtitle
>Lås &kde;</subtitle>
<para
>Uforanderlige tilvalg muliggør for systemadministratorer at sørge for standardindstillinger som ikke kan ændres af brugeren.</para>
<para
>Brugerens forudindstillede indstillingstilvalg ignoreres så snart et indstillingstilvalg gøres uforanderligt.</para>
<para
>Tilvalg kan enten styres baseret på hver indgang, eller baseret på grupper af indgange, eller baseret på hver fil for sig.</para>
<para
>Hvis en fil eller gruppe er uforanderlig, er alle indstillingstilvalg i denne fil eller gruppe uforanderlige, til og med de tilvalg hvor systemadministratoren ikke sørger for nogen standardværdi.</para>
<note
><para
>Støtte i programmer for uforanderlige tilvalg kan variere fra program til program. Selv om brugeren ikke vil kunne lave permanente ændringer af uforanderlige indstillingstilvalg, kan brugeren måske alligevel se et tilvalg i brugergrænsefladen til at lave en sådan ændring.</para
></note>
</sect1>
<sect1 id="action-restrictions">
<title
>Handlingsbegrænsninger</title>
<para
>&kde;-programmer bygges omkring handlingsbegrebet. Handlinger kan aktiveres på forskellige måder, typisk via menulinjen, en af værktøjslinjerne eller en tastaturgenvej. <action
>Gem dokument</action
> er et eksempel på en handling. Hvis du det interne navn på handlingen er det muligt at begrænse den. Når en handling er begrænset, vises den ikke længere i menulinjen eller værktøjslinjen. Det interne navnet på <action
>Gem dokument</action
> er <option
>action/file_save</option
>. Låsningsskelettet sørger også for et sæt mere abstrakte begrænsninger som kan bruges til at deaktivere funktioner som ikke dækkes af en enkelt handling. Et eksempel er begrænsningen <option
>shell_access</option
> som deaktiverer alle funktioner som ville give brugeren adgang til en &UNIX;-skal.</para>
<example>
<title
>Begræns adgang til skal for brugere</title>
<para
>For at forhindre at brugeren får adgang til en kommandoskal kan vi begrænse handlingen <option
>shell_access</option
> ved at tilføje følgende i <filename
>kdeglobals</filename
>: </para
>
<screen
>[KDE Action Restrictions]
shell_access=false</screen>
<para
>Eftersom dette påvirker &kde;'s menu og tilgængelige programmer, skal vi tvinge til at sycoca-databasen opdateres:</para>
>De første fire kommaer springer over udvalgskriteriet med hensyn til den oprindelige &URL;. Denne del er kun nødvendig med omdirigering typeregler.</para
>
</callout>
<callout arearefs="url_rule1"
><para
><option
>rule_1</option
> forbyder at nogen http eller https-&URL; åbnes</para
></callout>
<callout arearefs="url_rule2"
><para
><option
>rule_2</option
> tillader at åbne en vilkårlig http- og https-&URL; i <systemitem class="domainname"
>.vortfirma.dk</systemitem
>-domænet. Bemærk at jokertegnet <token
>*</token
> er kun tilladt ved starten af et domæne.</para
></callout>
</calloutlist>
<para
>Følgende regler gør at brugeren ikke længere kan kigge i mapper på det lokale filsystem der er udenfor $<envar
>HOME</envar
>-mappen:</para>
<screenco
><areaspec>
<area id="home_rule1" coords="3"/>
<area id="home_rule2" coords="4"/>
</areaspec>
<screen
>[KDE URL Restrictions]
rule_count=2
rule_1=list,,,,file,,,false
rule_2=list,,,,file,,$HOME,true</screen
></screenco>
<calloutlist>
<callout arearefs="home_rule1"
><para
><option
>rule_1</option
> forbyder at nogen lokal mappe vises</para
></callout>
<callout arearefs="home_rule2"
><para
><option
>rule_2</option
> tillader at vise mapper under brugerens egen mappe $<envar
>HOME</envar
>.</para
></callout>
</calloutlist>
<para
>$<envar
>HOME</envar
> and $<envar
>TMP</envar
> er særlige værdier til at indikere brugerens hjemmemappe &kde;'s midlertidige mappe for brugeren, ⪚ <filename class="directory"
>Følgende regler gør at brugeren ikke længere kan åbne lokale filer der er udenfor deres $<envar
>HOME</envar
>-mappe:</para>
<screenco
><areaspec>
<area id="local_rule1" coords="3"/>
<area id="local_rule2" coords="4"/>
<area id="local_rule3" coords="5"/>
</areaspec>
<screen
>[KDE URL Restrictions]
rule_count=3
rule_1=open,,,,file,,,false
rule_2=open,,,,file,,$HOME,true
rule_3=open,,,,file,,$TMP,true</screen
></screenco>
<calloutlist>
<callout arearefs="local_rule1"
><para
><option
>rule_1</option
> forbyder at nogen lokal fil åbnes</para
></callout>
<callout arearefs="local_rule2"
><para
><option
>rule_2</option
> tillader at filer åbnes under brugerens egen mappe $<envar
>HOME</envar
>.</para
></callout>
<callout arearefs="local_rule3"
><para
><option
>rule_3</option
> tillader at filer åbnes i brugerens midlertidige &kde;-mappe. Dette behøves for visse &kde;-programmer som først henter en fil eller et dokument i den midlertidige mappe og derefter åbner den i programmet.</para
></callout>
</calloutlist>
<para
>Omdirigeringstilvalget styrer om dokument fra et vist sted kan referere til visse andre steder, enten automatisk eller manuelt via et hyperlink. Et sæt standardregler findes som en generel sikkerhedshandling. Dokumenter opbevaret på internettet må for eksempel ikke referere til lokalt opbevarede dokumenter.</para>
<para
>Hvis vi for eksempel vil give intranet-serveren <systemitem class="systemname"
>www.mitfirma.dk</systemitem
> mulighed for at referere til lokale filer, vil vi skulle tilføje følgende regel:</para>
>I stedet for en liste med protokoller efter navn er det også muligt at angive en hel gruppe af protokoller. Følgende grupper er defineret for det:</para>
<variablelist>
<varlistentry>
<term
>:local</term>
<listitem
><para
>Protokol som giver adgang til lokalt opbevaret information, for eksempel file:/, man:/, fonts:/, floppy:/</para
></listitem>
</varlistentry>
<varlistentry>
<term
>:internet</term>
<listitem
><para
>Sædvanlig internetprotokoller såsom http og ftp</para
></listitem>
</varlistentry>
</variablelist>
<para
>Information om protokol opbevares i <literal role="extension"
>Protokollen :local kan referere til en hvilket som helst anden protokol</para
></listitem>
<listitem
><para
>Det er altid tilladt at referere til et :internet protokol</para
></listitem>
<listitem
><para
>Ikke alle protokoller er en del af en gruppe, for eksempel fish:/.</para
></listitem>
</itemizedlist>
</sect1>
<sect1 id="configuration-modules">
<title
>Indstillingsmoduler</title>
<para
>&kde; har indstillingsmoduler som styrer diverse aspekter af miljøet i &kde;. Indstillingsmoduler vises i kontrolcentret, i et programs indstillingsdialog eller i begge steder.</para>
<informalexample>
<para
>Proxy-indstillingsmodulet ses i kontrolcentret, men er også en del af dialogen <guilabel
>Indstil Konqueror</guilabel
> i &konqueror;</para>
<para
>enkelte indstillingsmoduler kan startes med <command
>kcmshell</command
> <replaceable
>modul</replaceable
></para>
<para
>For at starte proxy-modulet bruges:</para>
<itemizedlist>
<listitem
><para
><command
>kcmshell</command
> <filename
>kde-proxy.desktop</filename
></para
></listitem>
<listitem
><para
><command
>kcmshell</command
> proxy</para
></listitem>
</itemizedlist>
<para
><note
><para
>Ikke alle program bruger indstillingsmoduler. Ofte er indstillingsdialogen en integreret del af selve programmet.</para
></note
></para>
</informalexample>
<para
>Alle indstillingsmoduler er strengt taget en del af &kde;'s menu.</para>
<itemizedlist>
<listitem>
<para
>Modulerne som er synlige ikontrolcentret har normalt en <literal role="extension"
<!-- This section appears to need quite a lot of additional words to -->
<!-- make sense. Perhaps it would be better to comment it out if it -->
<!-- can't be updated before the next release (Phil) -->
<!-- FIXME: Commented it out until it's got some more content fleshing it -->
<!-- out (Lauri)
<sect1 id="lazy-admin-overview">
<title
>Overview</title>
<para>
The Lazy Admin
Overview
Deployment
How to get &kde; available on many clients
Remote Desktop Sharing
Take a look at someone else desktop
DCOP
The DCOP command line tool makes it possible to control &kde; applications from the command line
KDialog
A versatile tool to use standard &kde; dialogs in your own scripts
Deployment
Thin Clients
Installing Software
= AutoYaST
= KickStart
Maintaining Settings
= /etc/kderc, other settings
= Use rsync to copy files around
= Shared filesystem such as NFS
o store profiles themselves on NFS
http://www.suse.de/~nashif/autoinstall/index.html
</para>
</sect1>
-->
<sect1 id="remote-desktop-sharing">
<title
>Del ekstern desktop</title>
<para
>At dele fjerndesktop tillader at fjernbrugere viser og måske endda styrer den nuværende brugers desktop. En indbydelse skal sendes til fjernbrugeren, og det er muligt at oprette en stående indbydelse med kodeordsbeskyttelse. Dette er ideelt for tekniske supportgrupper eller administratorer så de kan få adgang til brugernes desktoppe for at fejlsøge eller reparere et problem, eller føre en bruger gennem en procedure.</para>
<para
>At dele fjerndesktop håndteres af to programmer: &krfb; (&kde;'s fjernrammebuffer, en VNC-server) og &krdc; (&kde;'s fjerndesktopforbindelse, en VNC-klient).</para>
<para
>&krfb; kan bruges af en hvilken som helst bruger til at oprette og håndtere indbydelser. En indbydelse laver et engangskodeord som lader modtageren forbinde til desktoppen. Normalt gælder det kun for en forbindelse der lykkes, og udgår ud efter en time hvis det ikke bruges.</para>
<para
>Indkommende forbindelse håndteres af tjenestedæmonmodulet kinetd. Du kan bruge kommandoen <userinput
><command
>dcop</command
> kded kinetd services</userinput
> for at se om den kører. &krfb; venter normalt på forbindelser på port 5900. Når en indkommende forbindelse sker, vises en dialog som beder om bekræftelse af den nuværende bruger.</para>
<!-- TODO: Write a bit more here, with a walk through maybe? -->
</sect1>
<sect1 id="kde-diy">
<title
>&kde; gør det selv: Byg dine egne værktøjer</title>
<sect2 id="dcop">
<title
>DCOP</title>
<para
>Desktop COmmunication Protocol, <acronym
>DCOP</acronym
>, er en letvægts mekanisme for kommunikation mellem processer. <acronym
>DCOP</acronym
> tillader at brugeren kommunikerer med programmer som for øjeblikket kører. &kde; sørger for to programmer til at udnytte <acronym
