<para>&kalzium; er et program som viser dig det grundstoffernes periodiske system. Du kan bruge &kalzium; til at søge efter information om grundstofferne eller til at lære fakta om det periodiske system.</para>
<para>&kalzium; udstyrer dig med al slags information om det periodiske system. Du kan slå masser af information om grundstofferne op og også bruge visualiseringer til at vise dem. Den er gratis og udgivet under &GNU;-licensen. </para>
<para>Du kan visualisere grundstoffernes periodiske system med grupper, blokke, syreopførsel, familier, krystalstruktur eller forskellige tilstandsformer. Du kan oprette diagram for et grundstofinterval med egenskaber såsom tætheden eller atommassen. Du kan gå tilbage i tiden og se hvilke grundstoffer som hvor kendte på en betsemt dato. Du kan også beregne molekylmassen for molekyler. </para>
<para>Her er &kalzium; første gang du kør det, enten fra K-menuen -> Uddannelse -> Videnskab -> &kalzium;, eller ved <keycombo action="simul">&Alt; <keycap>F2</keycap></keycombo> og skrive <command>kalzium</command> i feltet.</para>
<para>&kalzium; er opdelt i en sidebjælke til venstre (i rødt, 1) og tabelvisningen (i blåt, 2) som viser grundstofferne i det periodiske system. Den almindelige menulinje lader dig vælge hvad du vil vise, og statuslinjen rapporterer fakta. Du kan skjule sidebjælken med menuen <menuchoice><guimenu>Vis</guimenu> <guimenuitem>Skjul sidebjælke</guimenuitem></menuchoice>. </para>
<para>Når du holder musemærkøren over et grundstof i systemet, vises et værktøjsvink med et billede af grundstoffet hvis der findes et, dets nummer og masse. En oversigt over nuværende grundstoft vises i sidebjælkens faneblad <guilabel>Oversigt</guilabel>. </para>
<para>Du kan deaktivere værktøjsvink med menuen <menuchoice><guimenu>Vis</guimenu> <guimenuitem>Skjul værktøjsvink</guimenuitem></menuchoice>. </para>
<para>Du kan vælge flere visninger for systemet: vis grundstofferne efter familie, efter gruppe, efter krystalstruktur, afhængig af deres syreopførsel, osv. Du kan ændre alt dette fra menulinjen i menuen <menuchoice><guimenu>Vis</guimenu> <guimenuitem>Udseende</guimenuitem></menuchoice>. </para>
<para>Hvis du vil kende nogle fakta om et bestemt grundstof, så klik på det i systemet så vises informationsdialogen. </para>
<para>Du kan plotte data med menuen <menuchoice><guimenu>Værktøj</guimenu> <guimenuitem>Plot data</guimenuitem></menuchoice>. Du vælger hvad du vil plotte på Y-aksen og et grundstofsinterval at plotte det for på X-aksen. Skærmbilledet nedenfor viser massen for grundstofferne 1 til 111. </para>
<para>Ordforklaringen (<menuchoice><guimenu>Værktøj</guimenu> <guimenuitem>Ordforklaring</guimenuitem></menuchoice>) forklarer de vigtigste kemiord og viser billeder af de almindeligste værktøjer sammen med en forklaring.</para>
<para>Der er adgang til informationsdialogen ved at klikke med venstre museknap på at hvilket som helst grundstof. Den er kun tilgængelig i tilstanden <guilabel>Oversigt</guilabel>, eller når sidebjælken er skjult. Den er stedet at hente information om et grundstof. Du kan ændre grundstoffet som vises uden at lukke dialogen med knapperne længst nede i dialogen eller ved at bruge musehjulet.</para>
<para>I fanebladet <guilabel>Oversigt</guilabel> finder du den vigtigste information om grundstoffet. I midten ser du grundstoffets symbol med dets grundstofnummer længst oppe til venstre. Nederste venstre hjørne viser grundstoffets navn, mens nederste højre hjørne viser de vigtigste oxideringstilstande og derunder grundstofts vægt.</para>
<para>Fanebladet <guilabel>Atommodel</guilabel> viser atomskallen. Hver bane repræsenterer en atomskal og hver gul cirkel repræsenterer en elektron.</para>
<para>Fanebladet <guilabel>Kemisk information</guilabel> viser nogen atominformation. Den første indgang er <guilabel>Banestruktur</guilabel>, og den næste er <guilabel>Tæthed</guilabel>. </para>
<para>Afhængig af tilgængelige data i &kalzium; ser du forskellige radier for grundstoffet. Den kovalente radius er radien af et uladet atom af grundstoffet i et molekyle. Det ville for eksempel kunne være O-H afstanden i vand. Atomradien er radius for et elementært atom, dvs. ikke bundet til noget. Van der Waalradien er defineret som afstanden mellem to atomer af samme slags i to ligeværdige molekyler, for eksempel to kulatomer i propan. Den sidste mulige radius er ionradien inklusive dens ladning.</para>
<para>Et grundstofs masse er gennemsnitsmassen for alle isotoper i forhold til deres procent. </para>
<para>Visse grundstoffer har information om deres isotoper. <variablelist>
<listitem><para>Kun ustabile isotoper har en halveringstid. Den er defineret som tiden det tager for halvdelen af isotoperne at falde hen. </para></listitem>
<listitem><para>Visse isotoper er kendte for at afgive partikelstråling under den radioaktive henfaldsproces. Hvert henfald har en typisk energiafladning, som angives sammen med henfaldstypen. </para></listitem>
<para>Fanebladet <guilabel>Diverse</guilabel> fortæller anden information om nuværende grundstof, inklusive hvornår det blev opdaget, dets hyppighed i jordskorpens bjergarter, dets middelmasse (massen pr neutron) og navnets oprindelse.</para>
<para>Hvis &kalzium; har information om det nuværende grundstofs emissionsspektrum, vises denne side længst oppe. Den viste bølgelængde øges fra venstre mod højre. Bølgelængden mellem 380 nanometer (nm) og 780 nm har farverne i det synlige lysspektrum. For eksempel er 550 nm farven grøn.</para>
<para>Der er to måder at zoome ind i et spektrum. Den første og sidste bølgelængden defineres med nummerfelterne som vises lige under spektret. Desuden kan du holde venstre museknap nede mens musemarkøren flyttes over spektret. Du ser området som &kalzium; ville zoome ind til markeret med en hvid linje. Når du giver slip på venstre museknap, zoomer &kalzium; ind til det markerede område.</para>
<para>Længst nede på siden er knappen <guilabel>Eksportér spektrum som billede</guilabel>. Du kan gemme nuværende spektrum som en billedfil med den.</para>
<para>For at zoome visningen ud med 10 %, klikkes med højre museknap mens musen er inde i spektret.</para>
<para>Nummereringen er måden de 18 grupper i den periodiske tabel nummereres. Du kan ændre nummereringen til <guilabel>IUPAC</guilabel>, <guilabel>gammel IUPAC</guilabel> eller <guilabel>CAS</guilabel> eller slå den helt fra.</para>
<para>Følgende tilvalg i menuen <guimenu>Vis</guimenu> <guimenuitem>Nummerering</guimenuitem> kan bruges til at ændre nummereringen som vises: <itemizedlist>
<listitem><para><guimenuitem>Ingen nummerering</guimenuitem>: Hvis dette er aktivt er der selvfølgelig ingen periode-nummerering i kraft.</para></listitem>
<listitem><para><guimenuitem>Show IUPAC</guimenuitem> (standard): <acronym>IUPAC</acronym> er <firstterm>International Union of Pure and Applied Chemistry</firstterm>. Det er en organisation som definerer de fleste standarder for kemiske anliggender. Det nye IUPAC-system nummererer hver søjle med arabiske tal fra 1 (en) til 18 (atten). </para></listitem>
<listitem><para><guimenuitem>Vis CAS</guimenuitem>: <acronym>CAS</acronym> er <firstterm>Chemical Abstracts Service</firstterm>. I CAS-systemet bliver bogstaverne A og B brugt til at angive hovedgruppegrundstoffer (A) og overgangsgrundstoffer (B). Selvom <acronym>IUPAC</acronym>-nummereringen er den officielle, er det <acronym>CAS</acronym>-nummereringen der bliver i klasseværelser og laboratorier.</para></listitem>
<listitem><para><guimenuitem>Vis gammel IUPAC</guimenuitem>: det gamle IUPAC system markerede søjler med romerske tal fulgt enten af bogstavet <quote>A</quote> eller <quote>B</quote>. Søjler blev nummereret så søjlerne en til syv blev nummereret <quote>IA</quote> til <quote>VIIA</quote>, søjlerne 8 til 10 blev markeret <quote>VIIIA</quote>, søjlerne 11 til 17 blev nummereret <quote>IB</quote> til <quote>VIIB</quote> og søjle 18 blev nummereret <quote>VIII</quote>. På grund af den forvirring det gamle IUPAC og CAS-systemet lavede, adopterede IUPAC deres nye system. </para></listitem>
<para>&kalzium; kan vise dig hvilke grundstoffer der er hvor mht. deres periodiske <quote>blok</quote> og <quote>gruppe</quote> , deres opførsel med syre og hvilken tilstandsform (&ie; fast/flydende/dampformet) de er i ved en given temperatur.</para>
<para>Farvesammensætninger ændres i menuen <guimenu>Vis</guimenu> <guimenuitem>Udseende</guimenuitem>. </para>
<listitem><para><guimenuitem>Ingen farvesammensætning</guimenuitem>: alle grundstofferne har den samme farve. Du kan ændre standardfarven ved at vælge <menuchoice><guimenu>Opsætning</guimenu><guimenuitem>Indstil &kalzium;...</guimenuitem> </menuchoice> og gå til fanebladet <guilabel>Farver</guilabel>. </para></listitem>
<listitem><para><guimenuitem>Vis grupper</guimenuitem>: viser en farve for hver gruppe. En gruppe er en lodret søjle i det periodiske system. Der er 18 grupper i det standard periodiske system. Grundstoffer i en gruppe har konfigurationer af deres valens og skalelektroner der ligner hinanden, hvilket giver dem egenskaber der ligner hinanden. </para></listitem>
<listitem><para><guimenuitem>Vis blokke</guimenuitem>: viser en farve for hver blok. </para></listitem>
<listitem><para><guimenuitem>Vis syreopførsel</guimenuitem>: Hvert syreopførsel repræsenteres af forskellige farver. </para></listitem>
<listitem><para><guimenuitem>Vis familie</guimenuitem>: Hver af de ni familier repræsenteres af en farve. </para></listitem>
<listitem><para><guimenuitem>Vis krystalstruktur</guimenuitem>: Farver hvert grundstof afhængig af dets krystalstruktur. </para></listitem>
<para>Overgangsvisningerne viser grundstofferne ifølge en egenskab som du kan vælge nedenfor og med en overgangsfarvesammensætning. Grundstofferne hvor data ikke er tilgængelige vises med gråt.</para>
<para>Ordforklaringen giver dig definitioner af de mest bruge værktøjer i kemi, samt en del kunskabsdata. Til venstre i vinduet ser du træet med punkter. Længst oppe er de kemiske udtryk, og derunder er et andet træ med laboratoriumværktøjer. </para>
<para>Længst oppe i kontrollen ser du en søgelinje. Hvis du skriver noget på linjen justeres træerne med det samme. Den lille knap til venstre for søgelinjen rydder den. </para>
<para><guimenuitem>Plot data</guimenuitem>-dialogen tillader dig at plotte nogen information om grundstoffer. X-aksen repræsenterer et område af grundstoffer (fra et nummer til et højere er nummer). Du indstiller dette område ved brug af felterne <guilabel>Første grundstof</guilabel> og <guilabel>Sidste grundstof</guilabel> i dialogen. Denne visning ændres ikke får du klikker på <guibutton>Plot</guibutton>-knappen. </para>
<para>Den beregnede ligning vises til højre i vinduet. Som du kan se i det første eksempel kan du også definere værdien på en eller flere koefficienter. Øvrige koefficienter justeres. Desuden er det muligt at bruge parenteser omkring grundstoffer eller elektronladninger som vist i de to sidste eksempler.</para>
<para>I dette eksempel beregnes massen for etylalkohol (almindelig alkohol) H<subscript>3</subscript>CH<subscript>2</subscript>OH. For at gøre dette, skrives formlen blot ind i linjeeditoren og der trykkes enten på returtasten eller klikkes på knappen <guibutton>Beregn</guibutton>. Beregningens resultat vises nedenfor.</para>
<para>Som du kan se får du flere svar. Længst oppe i kontrollen ser du for eksempel den empiriske formel. H<subscript>6</subscript>C<subscript>1</subscript>O<subscript>1</subscript>. Længst nede i kontrollen er der en liste med grundstoffer og deres forekomst i det indtastede molekyle og til sidst molekylets masse.</para>
<para>Kontrollens værktøjsvink viser grundstoffernes relative masser i molekylet. I dette eksempel har de seks brintatomer kun 17,76 % af molekylets masse.</para>
<para>Tidslinjefunktionen lader dig udforske grundstofferne på den angivne tidsperiode. Det er meget nyttigt for at få en fornemmelse for hvordan det periodiske systemet udvikledes gennem tiderne, når flere og flere grundstoffer blev opdaget. Hvis du flytter skyderen bemærker du at visse grundstoffer forsvinder hvis du flytter den til venstre og kommer igen hvis du flytter den til højre. Desuden ændres årstallet hele tiden.</para>
<para>Tallet repræsenterer de data du kigger på. Hvis du flytter skyderen til ⪚ 1891 vil du kun se de grundstoffer der var kendte i året 1891. </para>
<para>Du vil bemærke at nogle grundstoffer end ikke vises i det nuværende år. Det er fordi nogle af grundstofferne endnu ikke er blevet opdaget, men det er blevet forudsagt at de eksisterer. </para>
<para>Med tilstandsformsfunktionen kan du vælge en temperatur og se hvilken tilstandsform grundstoffet har ved den temperatur. Du kan nemt visualisere hvor mange grundstoffer og hvilke grundstoffer der for eksempel er på fast form ved en given temperatur. Så du kan lære at næsten alle er på fast form ved meget lave temperaturer og at de fleste er flydende eller på dampform ved høje temperaturer. </para>
<para>Handlingen Vis/Skjul påskrift tillader dig at vise påskriften for den sammenhæng du er i (grupper, blokke, syreopførsel). Påskriften vises som standard men hvis du skjuler den, vil den forblive skjult indtil du vælger at vise den. &kalzium; vil opbevare denne indstilling i indstillingsfilen, så indstillingerne vil være ligesom du efterlod dem, næste gang du bruger programmet. </para>
<para>&kalzium; har mange indstillinger, som du har adgang til ved at åbne indstillingsdialogen ved at vælge <menuchoice><guimenu>Opsætning</guimenu> <guimenuitem>Indstil &kalzium;...</guimenuitem> </menuchoice> i menuen.</para>
<para>I fanebladet <guilabel>Enheder</guilabel> kan du vælge enhederne. Du kan vælge om du normalt foretrækker kJ/mol, eller kan du vælge eV. Temperaturen er normalt i Kelvin men du kan ændre den til grader Celsius, grader Fahrenheit, Reamur eller Rankine. De sidste to enheder bruges ikke ofte i dag, men kan stadigvæk findes ind i mellem. Desuden lærer de os at temperatur ikke er noget absolut. Det spiller ingen rolle hvilken enhed du bruger. </para>
<para>Nej aldrig. Men forfatteren bliver altid glad for et brev eller en dvd som en <quote>Tak</quote>. &kalzium; er udgivet under <ulink url="http://www.gnu.org/licenses/licenses.html#GPL">GPL</ulink>-licensen, så du vil aldrig skulle betale for dette program.</para>
<para>Nej, ikke for øjeblikket, men du kan downloade kilden og lave din egen &Windows;-udgave. Det burde ikke være et stort problem, da den er skrevet med Trolltech's &Qt; libs. Men hvorfor har du brug for &Windows;? Få den nyeste &Linux;, og vær på forkant af tilværelsen.</para>
<para>I naturvidenskabens verden går fremskridtene meget hurtigt. Hvis du nogensinde finder en forkert værdi eller en der mangler så skriv det venligst til mig.</para>
