<para>De fleste mennesker kender forårs- og efterårsjævndøgn som kalenderdatoer, den omtrentlige start på henholdsvis foråret og efteråret på den nordlige halvkugle. Tilsvarende findes der et forårs- og et efterårspunkt på himlen. </para><para><link linkend="ai-cequator">Himlens ækvator</link> og <link linkend="ai-ecliptic">ekliptika</link> er to <link linkend="ai-greatcircle"> storcirkler</link> på <link linkend="ai-csphere">himmelkuglen</link> der står i en vinkel på 23,5 grader på hinanden. De to punkter hvor de skærer hinanden, kaldes <firstterm>jævndøgnspunkterne</firstterm>. <firstterm>Forårspunktet</firstterm> har koordinaterne RA=0,0 timer, Dekl=0,0 grader. <firstterm>Efterårspunktet</firstterm> har koordinaterne RA=12,0 timer, Dekl=0,0 grader. </para><para>Jævndøgnspunkterne er vigtige for at markere årstiderne. Fordi de ligger på <link linkend="ai-ecliptic">ekliptika</link>, passerer Solen forårspunktet og efterårspunktet hvert år. Når Solen passerer forårspunktet (ca. 21. marts), passerer den også <link linkend="ai-cequator">himlens ækvator</link> fra syd til nord, indvarslende vinterens ophør på den nordlige halvkugle. På samme måde indvarsles vinterens ophør på den sydlige halvkugle når Solen passerer gennem efterårspunktet gennem himlens ækvator fra nord til syd (ca. 21 - 23. september). </para>
