<para>Denne håndbog forklarer hvordan man installerer og bruger &knetworkconf;, et modul i kontrolcenteret som gør det muligt at håndtere netværksgrænseflader, routing og DNS-egenskaber.</para>
<para>Kontrolcenteret (&kcontrolcenter;) tilbyder brugere en enkelt integreret grænseflade hvor en stor mængde system- og desktopindstillinger og tilvalg kan håndteres. &kcontrolcenter; kan startes ved at vælge <menuchoice><guimenu>K-menuen</guimenu> <guimenuitem>Kontrolcenteret</guimenuitem></menuchoice>.</para>
<para>Pakken &knetworkconf; blev udviklet for at gøre det muligt for brugere at håndtere TCP/IP netværksindstillinger på samme måde som de håndterer andre systemindstillinger i Kontrolcentret. Aktiviteter som muliggøres af &knetworkconf; giver brugere en enkel grænseflade hvor følgende opgaver kan udføres:</para>
<para>Når det er installeret vises et nyt modul der hedder <guimenuitem>Netværksindstillinger</guimenuitem> i &kcontrolcenter;. For at starte <application>Netværksindstillinger</application>-modulet (&knetworkconf;) vælges <menuchoice> <guimenuitem>&kcontrolcenter;</guimenuitem> <guimenuitem>Internet & Netværk</guimenuitem> <guimenuitem>Netværksindstillinger</guimenuitem> </menuchoice> i &kmenu;.</para>
<para>Det er vigtigt at forstå at &knetworkconf; ikke kan installere netværkshardware. Som sådanne skal fysiske enheder og deres driver være rigtigt installerede og indstillede for at &knetworkconf; skal kunne vise enheden og aktivere håndtering af netværksegenskaber.</para>
<para>I de fleste tilfælde installeres og indstilles drivere for netværkshardware og andre enheder når &Linux; installeres. Hvis du tilføjer netværkshardware efter installationen, skal du definere driverne som skal indlæses ved at redigere en af følgende filer, afhængig af din version af kernen:</para>
<title>Brug af netværksindstillingsmodulet</title>
<para>Modulet <application>Netværksindstillinger</application> indlæses når <guibutton>Netværksindstillinger</guibutton> vælges i Kontrolcenterets liste. Når den startes forsøger modulet <application>Netværksindstillinger</application> automatisk at detektere platformen som kører på systemet.</para>
<para>Hvis platformen ikke genkendes bliver du bedt om at vælge platform manuelt. Vælg en platform i listen som nærmest svarer til din distribution og dens udgave. Markér <guibutton>Spørg ikke igen</guibutton> for at gøre valget permanent. Næste gang <guibutton>Netværksindstillinger</guibutton> startes bruger systemet automatisk den valgte platform som standard.</para>
<para>For at håndtere systemets netværksindstillinger skal du gå ind i <quote>administratorstilstand</quote>. Inden dettes er alle tilvalg <quote>grå</quote>, hvilket betyder at du kun kan navigere i grænsefladen og kigge på egenskaberne. Redigering er deaktiveret. For at gå ind i <quote>administratorstilstand</quote>, klikkes på knappen <guibutton>Administratorstilstand</guibutton> placeret længst nede til venstre i modulet. Indtast dit kodeord når du bliver spurgt.</para>
<para>Fanebladet <guibutton>Netværksgrænseflade</guibutton> bruges til at håndtere netværkskommunikationsenheder installerede på systemet. Alle tilgængelige netværksenheder listes. Følgende opgaver kan udføres fra fanebladet <guibutton>Netværksgrænseflade</guibutton>:</para>
<para>Egenskaber for listede netværksenheder kan indstilles ved at vælge den ønskede enhed i listen og derefter <action>klikke</action> på knappen <guibutton>Indstil grænseflade...</guibutton> for at vis dialogen <interface>Indstil enhed</interface>.</para>
<para>Normalt er kun grundlæggende TCP/IP-indstillinger tilgængelige. Klik på knappen <guibutton>Avancerede indstillinger</guibutton> for at udvide dialogen så avancerede egenskaber indgår.</para>
<para>Markér radioknappen <guibutton>Automatisk</guibutton> når TCP/IP-indstillingerne opnås fra en DHCP-server eller BOOTP-serverknude. I automatisk tilstand indstilles systemets TCP/IP-indstillinger når systemtjenester startes. DHCP- eller BOOTP-serveren sender al nødvendig TCP/IP-information hver gang systemet startes, og der er intet behov af at indstille andet. Brug dropned-feltet for at vælge <option>DHCP</option> eller <option>BOOTP</option> ifølge dit system.</para>
<para>Markér radio <guibutton>Manuel</guibutton> når du ikke bruger DHCP eller BOOTP for TCP/IP indstilling. Indtast værtens TCP/IP-adresse i feltet <guibutton>IP-adresse</guibutton>. Indtast delnetværksadressen i feltet <guibutton>Netmaske</guibutton>.</para>
<para>Når dette er markeret initierer systemet netværket når systemet startes. Hvis du ikke ønsker at enheden skal initieres, lader du dette være umarkeret.</para>
<para>Sørg for at IP-adressen som skrives ind ikke allerede bruges i netværket. At indtaste en IP-adresse som allerede findes i netværket resulterer i en TCP/IP-konflikt. Brug <application>ping</application> fra en terminal for at kontrollere om adressen du vil indtaste bruges eller ikke. Hvis du ikke er sikker på hvordan du skal udfylde dialogen, så konsultér din netværksadministrator.</para>
<para>Netværksenheder kan aktiveres eller deaktiveres afhængig af systemkrav. For at aktivere en deaktiveret netværksenhed vælges enheden i listen derefter klikkes på <guibutton>Aktivér grænseflade</guibutton>.</para>
<para>Netværksenheder kan aktiveres eller deaktiveres afhængig af systemkrav. For at deaktivere en aktiveret netværksenhed vælges enheden i listen og derefter klikkes på <guibutton>Deaktivér grænseflade</guibutton>.</para>
<para>Dette angiver IP-adressen for værten på det lokale netværk som sørger for den fysiske forbindelse til fjernnetværk, og bruges normalt når TCP/IP har brug for at kommunikere med maskiner i andre delnetværk.</para>
<para>Vælg en enhed i dropned-feltet for at redigere værdien <guibutton>Standard gateway</guibutton>.</para>
<para>En maskine som køres DNS matcher et fuldstændigt kvalificeret domæne med en rigtig IP-adresse. Det er nødvendigt eftersom maskiner kun forstår IP-adresserne. Når en maskine beder om http://www.domæne.com, opløser DNS navnet til en IP-adresse såsom 123.45.678.90.</para>
<para>Feltet <guilabel>Domænenavneservere</guilabel> i fanebladet <guibutton>Domænenavnesystem</guibutton> muliggør nem håndtering af listen. Serveregenskaber kan tilføjes, fjernes og redigeres. DNS-indgange kan arrangeres i ønsket rækkefølge ved at vælge en indgang og forfremme eller degradere indgangen i listen med knapperne <guibutton>Flyt op</guibutton> og <guibutton>Flyt ned</guibutton> efter behov.</para>
<para>Klik på knappen <guibutton>Tilføj...</guibutton> i feltet <guilabel>Domænenavneservere</guilabel>. Dialogen <guilabel>Tilføj ny DNS-server</guilabel> vises.</para>
<para>Vælg en DNS-post i feltet <guilabel>Domænenavneservere</guilabel> og klik derefter på knappen <guibutton>Redigér...</guibutton>. Dialogen <guilabel>Redigér server</guilabel> vises.</para>
<para>Listen <guilabel>Statiske værter</guilabel> beskriver et antal afbildninger mellem værter og adresser for TCP/IP-delsystemet. Den bruges oftest ved start, når ingen navneserver kører. I små, sluttede, netværk kan den bruges i stedet for domænenavneservere.</para>
<para>Normalt indeholder listen <guilabel>Statiske værter</guilabel> nogle poster som beskriver 'localhost', og en håndfuld særlige poster for værter som understøtter IPv6. Dette er en eksperimentel udgave af IP, som er beregnet til at erstatte version 4.</para>
<para>Indtast navnet på den kendte vært og klik derefter på knappen <guibutton>Tilføj</guibutton>. Hvis den kendte vært har flere aliasser, klik på knappen <guibutton>Tilføj</guibutton> igen og skriv et andet alias.</para>
<para>Vælg en post for en statisk vært i listen, og klik derefter på knappen <guibutton>Redigér</guibutton>. Dialogen <guilabel>Redigér statisk vært</guilabel> vises.</para>
<para>Ændringer som udføres via modulet <application>Netværksindstillinger</application> tilpasses ikke automatisk i systemmiljøet. For at anvende ændringerne som er udført, start en terminal og kør følgende kommando:</para>
<para>Hjemmesiden for knetwork-conf er på <ulink url="http://knetworkconf.sourceforge.net">http://knetworkconf.sourceforge.net</ulink>, hvor du i det mindste kan hente kildekodepakken. </para>
<para>Når binærdistributioner bruges (oftest en RPM-pakke), er det nok at have installeret binære filer for &kde; og QT. </para> <para>At installere binære filer anbefales for mindre erfarne brugere. Hent blot RPM-pakken. Installér dem fra en terminal med <application>RPM</application> som følger:</para>
<para>I dette tilfælde er det ikke nok at have binære filer for QT og &kde; installerede, men du behøver også udviklingspakken, som inkluderar biblioteker og andre ting. </para>
<para>I det første afsnit af kapitlet finder du en del værdifuld information om netværkshåndteringens grundlag. I det andet, beskrives alle indstillingsfiler på disken som kan ændres af &knetworkconf;. </para>
<para>Dette afsnit er ikke en erstatning for yderligere foredrag om håndtering af IP-netværk. I dette appendiks finder du kun grundlæggende information for at komme i gang med at integrere maskinen i et mindre (hjemme) netværk. </para>
<para>For øjeblikket udføres IP-netværkshåndtering med TCP/IP version 4 (IPv4). IPv5 har aldrig været meget brugt. IPv6 forventes at udbredes i en nær fremtid. Denne håndbog er derfor baseret på den for øjeblikket mest udbredte IPv4. </para>
<para>En af de vigtigste informationer for at indstille en grænseflade er IP-adressen som du skal tildele grænsefladen. I fremmede netværk, f.eks. dit kontor, skal du bede netværksadministratoren om en gyldig IP-adresse til dig, eller også kan du bruge DHCP hvis det er tilgængeligt. Under alle omstændigheder, er det ikke tilladt blot at vælge en vilkårlig IP-adresse. </para>
<para>Hvis du vil indrette et lille eget (hjemme) netværk, bør du bruge IP-adresser i et interval som er særligt reserveret til dette formål, for at forhindre IP-adressekonflikter med det globale netværk (internettet). Adresserne i tabellen som vises nedenfor sendes ikke videre til Internet, og det er altså sikkert at bruge dem som du vil. </para>
<para>For mindre netværk er adresserne som oftest bruges dem i intervallet 192.168.1.1 til 192.168.1.254. Det er nok for netværk på op til over 250 maskiner. </para>
<para>Visse adresser er reserverede for specielle ting, ⪚ 0.0.0.0 og 127.0.0.1. Den første er den så kaldte standardrouter, og den anden er loopback-adressen. Den standardrouteren behøves til IP-routing. </para>
<para>Netværket 127.0.0.1 er reserveret for IP-trafik som kun virker på den lokale maskine. Oftest er adressen 127.0.0.1 tildelt en specialenhed, den såkaldte loopback-grænseflade, som virker som en sluttet cirkel. </para>
<para>En standard-gateway er en maskine som sammenkobler to forskellige netværk. Hvis du har indstillet et lille netværk, er det sandsynligt at du ønsker at alle (eller nogen) af dine maskiner er tilladt adgang til internettet. Men det er ikke direkte muligt, eftersom maskinerne bruger lokale private IP-adresser, som ikke sendes videre til internettet. Løsningen er en maskine som oversætter mellem de to forskellige netværker. Maskinen bruger mindst to grænseflader. En af dem, måske et Ethernet-kort, peger på det lokale netværk, mens det andet, måske et ISDN-kort, peger på internettet. I dette tilfælde bruger begge grænseflader forskellige IP-adresser. Maskinen udfører en såkaldt netværksadresseoversættelse (NAT, også kendt som IP-viderebefordring). For at give lokale maskiner mulighed for adgang internettet, skal du kun fortælle dem om standard-gateway, dvs den lokale IP-adresse for maskinen som er gateway-computeren. </para>
<para>I dette afsnit finder du indstillingsfilerne som berøres af &knetworkconf;, og hvor de findes i filsystemet for de forskellige distributioner. </para>
<para>Filen ændres sommetider dynamisk af DSL-forbindelse, du skal altså ikke undre dig hvis filen ikke indeholder det du skrev ind når en DSL-forbindelse er oprettet. </para>
<para>På &SuSE; er det kendt at filen sommetider sorteres om af scriptet SuSEconfig. Derfor skal du ikke undre dig hvis du ikke finder den i den tilstand du forventede dig. </para>
<para>Ophavsretten for &kappname;, i det mindste for årene 2003 og 2004, ejes af Juan Luis Baptiste: (<email>juan.baptiste@kdemail.net</email>). </para>
